Borgmester: Noah får ikke mere hjælp

Frederiksberg Kommune kræver mor i arbejde, selvom hendes dreng er alvorligt syg og gradvist får det værre. Vi har bare fulgt loven, forklarer borgmesteren

HJÆLP OS: Har du oplevet svigt eller mangel på hjælp i din kommune? Send os en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Kommunalvalget står for døren, og en af de personer, der glæder sig ekstra meget til at komme ned og sætte sit kryds, er Astrid Lequime, der er mor til syge og handicappede Noah.

De sidste to år har kommunen ville have hende i deltidsarbejde på 13 timer på trods af, at hendes otte-årige dreng er syg mere end halvdelen af tiden, og organerne i hans lille krop langsomt lukker ned. Det har betydet, hun er blevet reduceret i tabt arbejdsfortjeneste, og det betyder, at Astrid hver måned har minus på kontoen og nogle måneder må undlade at købe astmamedicin til sin 16-årige datter Sophia, der stadig bor hjemme.

I går fik hun så en mail fra borgmester i Frederiksberg Kommune, Jørgen Glenthøj (K), der cementerede kommunens beslutning. Her skriver han, at kommunen har fulgt loven, og de derfor ikke kan gøre mere.

Noah blev kort efter fødslen på hospitalet smittet med bakterien clostridium, der er mistænkt for at give nerveskader. (Foto: Jan Unger) Samfund Noah er ikke syg nok - mor skal i arbejde

- Jeg er så frustreret over det svar. Jeg har skiftevis været rasende og tudet natten igennem, siger Astrid Lequime, der er på vej hjem fra børneafdelingen på Hvidovre Hospital, da Ekstra Bladet fanger hende.

Borgmester Jørgen Glenthøj svar giver Astrid Lequime ikke meget for:

- Han bruger loven til sige, at de har gjort, hvad de kan. Men Frederiksberg Kommune læser loven, som fanden læser biblen, siger Astrid Lequime.

De sidste år har Noah gradvist fået det dårligere, og i dag er han syg mere end halvdelen af tiden. Det er netop den hyppige og meget alvorlige sygdom, der gør det umuligt at passe et fast arbejde.

Frederiksberg Kommune har da heller ikke lyst til selv at ansætte Astrid, der er uddannet sagsbehandler, da hun alt for ofte har et sygt barn.

Se også: Karoline kan dø, næste gang hun lukker øjnene

- Vi opererer jo med åbningstider og den slags meget traditionelle ting. Hvis man har en aftale om 13 timers ansættelse, så forventer man jo, at man får fuld valuta, forklarede Hans Henrik Plange, afdelingschef for sagsbehandlerne i Frederiksberg Kommune, Ekstra Bladet.

Læs hele Hans Henriks Planges svar til Ekstra Bladet, her.

Borgmester Jørgen Glenthøj afslutter sin mail med at skrive:

Jeg ved, at du har en løbende og god kontakt til forvaltningen og håber oprigtigt, at dette samarbejde giver jer støtte, vejledning og hjælp i jeres hverdag

Det svar forarger Astrid Lequime.

- Det er så arrogant skrevet. Hvis han bare det mindste havde sat mig ind i min sag, ville han vide, at dialogen mellem mig forvaltningen er elendig. Jeg får stort set aldrig svar på mine mails, og jeg har ønsket at få en ny sagsbehandler, fordi jeg føler mig urimeligt behandlet.

Man kan følge med i Astrids Lequimes dialog med kommunen på hendes blog, her.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Frederiksbergs borgmester Jørgen Glenthøj. Han har ikke ønsket at tale med avisen, men i en mail via kommunikationsafdelingen skriver han:

- Jeg kan som borgmester ikke kommentere en konkret sag i pressen, ligesom det ikke er min rolle at sagsbehandle denne personsag eller andre sager.

- Forvaltningen har stået for sagsbehandlingen, og jeg har fuld tillid til, at det er sket efter de regler, der gælder på området, hvilket også støttes af behandlingen af sagen i det Sociale Nævn.

HJÆLP OS: Har du oplevet svigt eller mangel på hjælp i din kommune? Send os en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere