Socialminister: Handicappede kan bare klage

Socialministerens taler i ny handleplan om inklusion og respekt. Men fra 2014 venter et liv med forringelser og isolation for mange handikappede

Den tidligere professionelle fodboldspiller Michael Gothenborg blev hjerneskadet efter alvorlig sygdom. Fra 2014 erstatter kommunen hans 16 timers daglige hjælp med 15 timers ledsagerordning - om måneden (Foto: Tariq Mikkel Kahn).
Den tidligere professionelle fodboldspiller Michael Gothenborg blev hjerneskadet efter alvorlig sygdom. Fra 2014 erstatter kommunen hans 16 timers daglige hjælp med 15 timers ledsagerordning - om måneden (Foto: Tariq Mikkel Kahn).

HJÆLP OS: Har du oplevet svigt eller mangel på hjælp i din kommune? Send os en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Det skorter ikke på fine ord i socialminister Annette Vilhelmsen (SF) nye handicappolitiske handlingsplan, der udkom i oktober måned. I forordet til den 59 sider lange rapport skriver ministeren blandt andet:

'Regeringens mål er klart. Vi vil arbejde for et inkluderende samfund præget af mangfoldighed, ligeværdighed og respekt for forskellighed. Et samfund, hvor alle gør en fælles indsats for at fjerne barrierer for lige deltagelse i fællesskabet, hvor hver enkelt får de bedst mulige vilkår for at træffe beslutninger om eget liv.'

Læs hele historien om Michael Gothenborg her

Desværre er der langt fra de flotte visioner til den kommunale virkelighed, som utallige syge og handicappede danskere lever under. Avisen har blandt andet beskrevet, hvordan den hjerneskadede Michael Gothenborg fra Gladsaxe Kommune har fået frataget sin 16 timer daglige hjælp og erstattet den med 15 timers ledsageordning - om måneden

- Det liv, kommunen vil have jeg skal leve, er noget af det mest uværdige, som man kan forestille sig, siger Michael Gothenborg om tilværelsen, der venter ham i det nye år.

Læs svaret fra Gladsaxes Kommune her.

Flere desperate handicappede og pårørende har oven på historierne henvendt sig til avisen. Ekstra Bladet henvendte sig derfor til socialminister Annette Vilhelmsen (SF) for at høre, hvorfor der er så langt fra den fine ord til den kommunale virkelighed.

- Jeg kan godts forstå, at Michael Gothenborg og andre handicappede er frustrerede. Det de kan gøre, det er at klage til Ankestyrelsen over kommunens behandling, siger Annette Vilhelmsen.

Se også: Hård dom: Ministerens plan er ubrugelig

- Når man får frataget hjælpeordningen, er alternativet hjemmehjælp og 15 timers ledsagelsesordning. Synes du det er et rimeligt alternativt?

- Det er kommunen, der er inde og vurdere det her. Ifølge paragraf 96 (paragraffen for BPA-ordningen, red.) skal man kunne fungere som arbejdsleder, for at få hjælpeordningen.

- Men synes du det er et rimeligt alternativt?

- Det den handicappolitiske handlingsplan lægger op til det er et udstikke nogle overordnede politiske mål og visioner...(Journalisten afbryder).

- Er 15 timers ledsagerordning et rimeligt alternativ, når handicappede mister deres hjælpeordning?

- Jeg fastholder, at det er kommunen, der skal vurdere, hvilken hjælp en borger skal have. Når man oplever, at behandlingen er indlysende urimelig, så synes jeg, man skal klage. Det her handler både om den hjælp, man skal have, og om at blive behandlet værdigt. Det er noget, som kommunerne skal lægge sig meget på sinde.

Det er vigtigt for Jonas, at han både mentalt og fysisk bliver stimuleret gennem træning, så hans hjerne trods skaderne kan udvikle sig (Foto: Claus Bonnerup). Vagthund Hjerneskadede Jonas sat i stå af kommunen

- Har du tillid til at socialcheferne ude i kommunerne vil implementere handlingsplanen i sagsbehandlingen?

- Jeg har sådan set tillid til det samarbejde, jeg har med KL.

- Tror du sagsbehandlingen er styret af budgettænkning eller tager udgangspunkt i visionerne i handleplanen?

- Min intention om at lave et udspil på handicapområdet er, at mennesker med et handicap skal behandles ordentligt. Jeg er med på der er en økonomisk virkelighed i kommunerne, men man skal behandle alle mennesker med værdighed, siger Annette Vilhelmsen.

HJÆLP OS: Har du oplevet svigt eller mangel på hjælp i din kommune? Send os en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)



0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere