Nye stramme regler på hospital: Ryg tre gange og bliv fyret

Det er slut med at snige sig til en cigaret på Nordsjællands Hospital. Bliver du taget tre gange, koster det jobbet

Det er slut med at ryge en cigaret i smug på Nordsjællands Hospital i Hillerød. Bliver du opdaget flere gange, koster det jobbet.
Det er slut med at ryge en cigaret i smug på Nordsjællands Hospital i Hillerød. Bliver du opdaget flere gange, koster det jobbet.

Der har været totalt rygeforbud på og omkring Nordsjællands Hospital i Hillerød siden 1. april 2010, men alligevel har flere ansatte sneget sig til en cigaret på området i ny og næ.

Men det vil ledelsen nu have sat en stopper for.

Derfor har hospitalet indført en ny stram rygepolitik, der betyder, at der bliver sagt farvel og tak til ansatte, der bliver taget i at ryge tre gange. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Se også: Fire ud af 10 er flove over at ryge

- Rygning er sundhedsskadeligt, og det sender et utroligt dårligt signal, at folk ryger her, hvor der bruges millioner på at rette op på rygningens skadevirkninger. Med efterårets anti-røg-kampagne er der sket store fremskridt i forhold til overholdelse af rygepolitikken. Men ikke nok, siger hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth.

De kommende uger skal direktionsmedlemmer og andre af hospitalets ledere derfor gennemføre en 'anti-røg-kontrol', hvor de går daglige ture i området for at standse synderne.

Se også: Så hurtigt virker dit rygestop

- Man har efterlyst konsekvens og handlekraft over for overholdelse af rygepolitikken, og så må ledelsen gå forrest, siger hospitalsdirektøren til Frederiksborg Amts Avis.

Systemet kommet til at fungere sådan, at den første cigaret, en ansat bliver opdaget i at ryge, koster en mundtlig advarsel, den næste en skriftlig, og tredje gang bliver man indstillet til en afskedigelse.

Rygepolitikken har allerede kostet en enkeltn medarbejder jobbet, og et par andre af hospitalets cirka 4000 ansatte har fået advarsler.

Se også: Så grim bliver du af rygning

Men selvom rygepolitikken er indført efter ønske fra flere ansatte på hospitalet, bliver den ikke modtaget lige positivt af alle, fortæller sygeplejerske Mette Sofia Haulrich, som er næstformand for hospitalets samarbejdsudvalg.

- Blandt medarbejderne er der delte meninger om kontrollen. Nogle synes, det er for meget, mens andre har efterlyst konsekvens og opfølgning på rygepolitikken. Afgørende for os er, at rygepolitikken er ens for alle - og at det ikke er medarbejderne, der skal være rygepoliti, siger hun.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere