Ny lov: Statsborgerskab til alle børn af danske mænd

Lovændring skal sikre, at alle børn automatisk bliver danske statsborgere, selvom de er født i udlandet

Hvis et barn har en dansk far, bliver det automatisk dansk statsborger. Også selvom moderen er udenlandsk og føder barnet uden for landets grænser.

Det er konsekvensen af et nyt lovforslag, som Justitsministeren har sendt i høring.

Den nye lov vil bl.a. være med til at sikre udenlandske au pair piger, som arbejder i Danmark, langt bedre, endt tilfældet er nu.

Se også: Læge vil ændre au pair pigers sexvaner

Det forklarer seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Eva Ersbøll til Fagbladet FOA.

- Retsstillingen for børn med danske forældre er allerede nu bedre end nogensinde, og den vil blive i top med den nye lov, når den er gennemført, siger hun til Fagbladet FOA.

Se også: Gravide au pair-piger smides ud af landet

Loven er ikke kun aktuel for au pairer og andre udenlandske kvinder, der er blevet gravide under deres ophold i Danmark.

Loven vil også få betydning for børn, som danske mænd har fået, mens de har boet i udlandet med udenlandske kærester.

Se også: FOA: Au pair piger mangler viden om prævention

- Ændringen er relevant for rigtig mange mennesker. De vil få de fulde rettigheder, som et dansk statsborgerskab giver, siger hun.

I Red Barnet hilser børnepolitisk konsulent Inger Neufeld det velkomment, at børn af danske mænd og udenlandske kvinder fremover bliver danske statsborgere automatisk.

- Det sikrer børnenes rettigheder endnu bedre, og det ligestiller børn, der er født inden for - og uden for ægteskabet, siger hun til FOA.

Læs mere på FOA.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer