Kun en ud af 100 har gavn af influenzavaccine

Private firmaer tjener kassen på at vaccinere mod influenza. Men sandheden er, at sprøjten er meget ringe til at forhindre snotnæste og feber

Med stor sandsynlighed får du bare ondt i skulderen og bliver godt 150 til 200 kroner fattigere, hvis du som rask voksent menneske, lader dig vaccinere (Foto: Mike Derer).
Med stor sandsynlighed får du bare ondt i skulderen og bliver godt 150 til 200 kroner fattigere, hvis du som rask voksent menneske, lader dig vaccinere (Foto: Mike Derer).

HJÆLP OS: Kender du til vacciner, der har en tvivlsom effekt? Tip os på en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Ud af 100 raske voksne, der har været til læge og få influenzavaccinen, er det kun en, der ikke får sygdommen. Forskere har gennemgået omfattende influenzastudier og resultatet er nedslående for danskerne, der troede, de kunne lade sig vaccinere og undgå feber og snotnæse.

- Vores forskning har vist, at man for at forebygge et sygdomstilfælde bliver nødt til at vaccinere 100 mennesker, siger Tom Jefferson, en af verdens førende epidemiologer..

- Der er heller ikke noget bevis for at vaccinen kan forhindre spredning eller dødeligheden af influenzavirus, siger han.

Vaccinen er en dårlig forsikring mod snotnæse og feber (Genrefoto). Vagthund Sådan slipper du for influenza - uden vaccine

Han fortæller, at en stor del af forskningen, han har gennemgået, er lavet af virksomheder, der også producerer vaccinen. Industriforskningen når oftere frem til mere positive konklusioner om deres eget produkt, og derfor kan vaccinens reelle virkning tænkes at være endnu ringere.

Vaccinens begrænsede effekt er kendt af myndighederne herhjemme.

- Hos sunde og raske mennesker, der virker det realistisk, at det kun er en ud 100, der har effekt af vaccinen, siger Kåre Mølbak, afdelingschef på Statens Serum Institut.

Trods der er konsensus blandt myndighederne og verdens førende forskere om, at vaccinen ikke er særligt god, har en række private vaccinationsfirmaer en mere optimistisk vurdering af vaccinen.

"Vaccination giver en beskyttelse på op til 70-90% mod influenza hos yngre raske," skriver Danske Lægers Vaccinations Service, DLSV, der er tilknyttet 1200 danske virksomheder og i 2012 omsatte for mere end 43 millioner kroner - et beløb der ikke kun er tjent på influenzavaccinerne.

Kåre Mølbak mener, at det er med til at give folk urealistiske forventninger til vaccinen:

- De estimater, der er så høje som 70 til 90 procent, de er baseret på studier, hvor man ved vaccinen matcher virus perfekt. Men det er meget sjældent, at der er dette perfekte match.

Hos Danske Lægers Vaccinations Service, mener de ikke, at de tager informationer ud af en kontekst, når de siger, at vaccinen beskytter op mod 90 procent (Foto: Martin Lehmann). Vagthund Vaccinationsfirma: Vi overholder reglerne

Hos DLVS understreger direktøren, at de bare har fulgt Statens Serum Instituts udmeldinger, og han mener ikke, de bringer informationerne af vaccinen ud af en kontekst.

- Jeg er godt klar over, at Tom Jefferson er meget kritisk over for influenzavaccination. Den holdning, som han repræsenterer, er ikke den gængse holdning inden for influenzaforskningen, siger Karsten Østergaard, direktør i DLVS.

HJÆLP OS: Kender du til vacciner, der har en tvivlsom effekt? Tip os på en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

[[[

]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere