Fik blodprop i hjernen - og så glemte hospitalet hende

19-årige Fie blev reddet efter blodprop i hjernen - men nu føler hun sig glemt af lægerne

8. november kunne Fie Nørgaard fejre sin 19-års fødselsdag på Rigshospitalet sammen med familien. Her ses hun på hopitalet sammen med sin bror Daniel. (Privatfoto)
8. november kunne Fie Nørgaard fejre sin 19-års fødselsdag på Rigshospitalet sammen med familien. Her ses hun på hopitalet sammen med sin bror Daniel. (Privatfoto)

HJÆLP OS: Har du oplevet at blive glemt i sundhedssystemet? Tip os på en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Man skal være psykisk stærk for at være syg. Det mener moderen til Fie Nørgaard, som dagligt svarer ’nej’, når datteren spørger, om der er nyt fra hospitalet.

- Ofte falder jeg sammen i afmagt og græder. Det er hårdt at gå i uvished og vente, fortæller 19-årige Fie Nørgaard fra Græsted i Nordsjælland.

Se også: Falck-koks: Glemte gammel mand på sygehuset

Efter at have ligget syg med opkast og voldsom hovedpine i mere end en uge, gik det 2. november rigtig galt for hende:

- Under aftensmaden hørte vi pludselig mærkelige lyde fra Fie, husker moderen Anette Nørgaard.

- Hun havde store pupiller, og det var svært at få kontakt til hende, siger Anette Nørgaard.

Blodprop i hjernen
Hun bliver omgående kørt med ambulance til sygehuset i Frederikssund og senere overført til Rigshospitalet.

Her afslører røntgenbilleder, at datteren har fået en blødning i hjernen og to blodpropper. Og da datteren senere bliver udskrevet, får familien at vide, at de om kort tid får en indkaldelse til kontrol.

Se også: Overlæge: Undskyld, vi skulle have dobbelttjekket

Men i dag - mere end fire uger efter - er postkassen stadig tom på bopælen i Græsted:

- Det kan ikke være rigtigt. Det er hjernen og ikke en brækket arm, mener moderen Anette Nørgaard.

EB-effekten: Nu får hun hjælp
I dag er Fie sygemeldt, og hun er fortsat meget påvirket af situationen. Hun sover det meste af dagen. Og når hun er vågen, er både hun og familien bekymret over, at sygehuset endnu ikke har reageret:

- På Rigshospitalet siger de, at min sag er afsluttet. De henviser mig til Hillerød Hospital, fortæller Fie Nørgaard, der har talt med det nordsjællandske hospital:

- Men de fralagde sig ansvaret for mine blodpropper.

Se også: Glemte patient: Falck lægger sig fladt - og undskylder

- Jeg har givet op og føler mig klemt mellem to systemer, siger Fie Nørgaard.

Indtil hun får den nødvendige opfølgning forsøger hendes mor at passe så godt som muligt på datteren:

- Jeg lister nogle gange ind og tjekker, når hun sover, for jeg er bange for endnu en blodprop, siger Anette Nørgaard.

Efter Ekstra Bladet er gået ind i sagen, har Fie Nørgaard nu fået en tid 3. februar 2014 til en scanning af hjernen.

HJÆLP OS: Har du oplevet at blive glemt i sundhedssystemet? Tip os på en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

0 kommentarer
Vis kommentarer