Sådan tygger delfiner sig skæve

I et nyt BBC-program viser delfiner, hvad kuglefisk også kan bruges til

Delfiner bliver skæve af at tygge kuglefisk (Foto: LOOK)
Delfiner bliver skæve af at tygge kuglefisk (Foto: LOOK)

Delfiner er kendt vidt og bredt som nogle af de mest intelligente dyr på kloden. Tilsyneladende er de så intelligente, at de ligesom mennesker har fundet ud af, at de ved at spise bestemte ting kan opnå en ruseffekt.

Det indikerer videooptagelser, der er blevet lavet i forbindelse med en ny dokumentarfilm på den engelske tv-kanal BBC One.

Se også: TV: Nåååh - her føder delfinen sin kalv

Optagelserne viser ifølge news.com.au, at delfinerne bliver småskæve ved at gumle på kuglefisk, som for at beskytte sig udløser små doser af nervegiften tetrodotoksin. Tetrodotoksin er en meget kraftig form for nervegift, som bliver produceret af bakterier i kuglefiskens tarmsystem.

Giften er ekstremt farlig for mennesker, og det har tidligere været et problem især i Japan, hvor kuglefisken bliver spist som en delikatesse. Men hvis fisken ikke bliver tilberedt ordentligt, er der stadig så meget gift tilbage i fisken, at den kan slå et voksent menneske ihjel.

'Puff, puff, pass'
Men hvor mennesker kan komme galt af sted med tetrodotoksin, får delfiner åbenbart en helt anden oplevelse. I BBC-programmet, der hedder 'Dolphins: Spy in the Pod', bliver en gruppe delfiner observeret, mens de på skift tygger på en kuglefisk for at tømme den for gift.

- Efter de havde tygget på kuglefisken, begyndte de at opføre sig besynderligt. De begyndte at hænge med snuden i vandoverfladen, som om de fascinerede af deres egne spejlbilleder, siger zoolog Rob Pilley, der er en af tv-seriens producere, til avisen Sunday Times.

Se også: Se billederne: Delfin i 'tyggegummi-farve'

Normalt flår en delfin sit bytte fra hinanden, men Rob Pilley fortæller, at delfinernes tilgang til kuglefiske adskiller sig markant fra deres sædvanlige modus operandi.

- Delfinerne gik specifikt efter kuglefiskene, og de håndterede dem med stor forsigtighed. Delfinerne er øjensynligt eksperter i at forberede og håndtere kuglefisk, vurderer han.

0 kommentarer
Vis kommentarer