Fra hyggeløber til hvid kenyaner (Del 1): 'Snydetricket' til at løbe STÆRKT!

Dette er del 1 i en serie af blog-indlæg om min forvandling fra hælløber til forfodsløber med det ene formål, at blive en hurtigere løber

Mit hvide hoved - på kroppen af verdens bedste løbere. Min drøm er at kunne løbe ligeså flyvende let som kenyanerne - selvom det bliver væsenligt langsommere... (Foto: AP)
Mit hvide hoved - på kroppen af verdens bedste løbere. Min drøm er at kunne løbe ligeså flyvende let som kenyanerne - selvom det bliver væsenligt langsommere... (Foto: AP)

Projektet er simpelt; kan jeg ved at ændre min løbestil fra ’hæl-lander’ til ’forfodsløber’ blive markant hurtigere på alle distancer – uden at være i bedre form? Jeg vil finde svaret, og du kan følge og måske lære af mine erfaringer ved at følge denne blog.

Jeg er 34 år gammel, journalist på Ekstra Bladet og en semi-god hyggeløber. Jeg har løbetrænet i 4-5 år og har løbet både 5- og 10 km-løb og halv- og helmaraton-løb. Det er alt sammen gået ok. (Se mine tider i faktaboksen i bunden af artiklen).

Se også: Se videoen: Sådan lærer du at løbe stærkt og uden skader



Se også: Maraton-kongen afslører: 4 råd til at løbe supertider

Men nu er jeg nået dertil, hvor jeg ikke kan skære ret meget mere af mine løbetider.

Med mindre jeg er villig til at tabe mig markant. Vejer ca. 74 kilo, er 178 cm høj og elsker at lave og spise masser af god mad – og det vil jeg blive ved med. Så kan og vil ikke tabe mig mere en højst et par kilo.

En anden mulighed er at sætte antallet af løbeture eller antallet af løbe-kilometer om ugen op – væsentligt op. Men løber allerede 40-45 km om ugen, hvoraf en del af dem er hårde intervalture, og har ikke tid eller lyst til at løbe markant mere end det.

Flyvende let og lækker løbestil
Så som jeg ser det, er der kun en mulighed tilbage; at ændre markant på min løbestil, så jeg bliver en hurtigere og mere økonomisk løber. Jeg vil løbe på samme måde som de hurtigste løber i verden på mellem- og langdistancerne; kenyanerne. Og hvad jeg har kunne lure mig frem til i videoer og artikler, lander de alle sammen på forfoden, når de løber. Og det ser flyvende let og lækkert ud.

Når jeg løber, lander jeg på hælen, ligesom 80 procent af alle løbere åbenbart gør. Og efter at have studeret kenyanernes stil, føler jeg, at mine tunge hællandinger stjæler hastighed skridt for skridt, ødelægger min fremdrift og giver mig langsommere løbetider. Men om det også er sandheden, vil jeg finde ud af.

Jeg har indtil videre gennemset timevis af både danske og amerikanske instruktionsvideoer på youtube om ’natural running’, ’pose running’ og ’forefoot running’. Det lader til at kært barn har mange navne, men alle betegnelserne lader til at have det til fælles, at man lander på forfoden – ligesom kenyanerne.

Den første vanvittige løbetur
Og efter at have suget til mig af tips og tricks, har jeg nu været ude på min første tur; 5 km i roligt tempo, hvor jeg udelukkende løb forfodsløb. Normalt er mit rolige tempo omkring 4.30-4.40 min/km, når jeg løber med hællanding. På denne tur koncentrerede jeg mig overhovedet ikke om farten, men udelukkende på at bruge den rigtige teknik – eller det, som jeg med min nuværende viden, mener, er den rigtige teknik: Lande på fodbalden, rank krop, lade mig falde let fremad, trække hælen op mod balden, at lande med foden inde under kroppen i stedet for foran kroppen og sidst men ikke mindst; kortere og flere skridt per minut… Helst over 180 skridt per minut.

Det gik godt. Benene føltes hurtige og lette, og jeg følte mig ikke mere forpustet, end jeg plejer. Men der jeg kiggede på mit GPS-løbeur efterfølgende var jeg rystet!! I stedet for at have løbet med en hastighed på omkring 4.35 min/km, viste uret 4.07 min/km! Det er SÅ markant hurtigere, at jeg burde være blevet forpustet af tempoet, men det føltes lettere end mine normale lunteture. (I bagklogskabens klare lys må jeg dog indrømme, at 5 km var en meget frisk debuttur, (nok direkte dumt!); var meget øm i læggene dagene efter…)

Men: jeg er solgt! Jeg går nu all-in på forfodsløb og vil se om det er en genvej til hurtigere løbetider. Undervejs vil jeg tale med eksperter, andre forfodskøbere, eliteløbere og andre spændende og relevante personer. Og jeg vil få lavet en videnskabelig test, der skal afgøre, hvordan man løber mest økonomisk og ikke mindst hurtigst; på hælen eller på forfoden…?

Steffan Kærulf Frandsen

Alder: 35 år

Højde: 178 cm

Vægt: 70 kg

Denne blog handler om min mission; at blive en hurtigere og mere udholdende løber ved at løbe som kenyanerne; med forfodslanding i stedet for hællanding.

Jeg er journalist på Ekstra Bladet, har fire hyldemeter kogebøger i stuen og kælderen fuld af vin. Jeg ELSKER god mad. Men heldigt nok elsker jeg også at løbe, så det forhindrer, at jeg får alt for meget sul på sidebenene.

Jeg løber cirka 4 gange om ugen og har deltaget i en del motionsløb. Jeg vil gerne være hurtigere, men da jeg også er far til en dreng på 3 år, har jeg hverken tid eller lyst til at bruge al min tid på løb. Så derfor håber jeg, at min forvandling til forfodsløber vil gøre mig til en hurtigere og mere udholdende løber – uden at jeg skal tabe mig eller løbe flere trænings-kilometer. Jeg håber, at forfodsløb er et ’snydetrick’, der kan gøre mig til en hurtigere løber.

Mine bedste løbetider (Hælløb):

5 km: 18.50 (2013)

10 km: 39.13 (2013)

Halvmaraton: 1.25.46 (2013)

Maraton: 3.18.55 (2011)

 

Mine bedste løbetider (Forfodsløb):

5 km: Har ikke ikke prøvet med min nye løbestil

10 km: 38.13 (Sat undervejs i halvmaratonløb) (2014)

15 km: 58.53

Halvmaraton: 1.23.57 (2014)

Maraton: Har ikke ikke prøvet med min nye løbestil

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere