Forsker: Sådan doper du dig lovligt

Med sunde og lovlige hverdagsprodukter kan du dope dig til bedre resultater, viser forskning

Selvom man drikker rødbedesaft, spiser spinat og drikker masser af kaffe, så skal man ikke forvente at massive forbedringer, slår idrætsforskeren Thomas Gunnarsson fast (Foto: Bernard Papon).
Selvom man drikker rødbedesaft, spiser spinat og drikker masser af kaffe, så skal man ikke forvente at massive forbedringer, slår idrætsforskeren Thomas Gunnarsson fast (Foto: Bernard Papon).

Ny forskning tyder på, der findes flere helt lovlige genveje til at forbedre dine sportspræstationer. Og i modsætning til EPO, hormoner og andre skadelige og ulovlige dopingkure, er de nye ‘dopingmidler’ faktisk sunde.

Et af de produkter, der lige nu er meget hype omkring i forskerkredse er rødbedejuice. Det siger, Thomas Gunnarsson, der er idrætsforsker på Københavns Universitet.

Se også: Blog: Drik klogt og spring over maratonmuren

Han forklarer, at det er et særligt stof i rødbeden, der booster din præstationsevne.

- Forskning tyder på, at nitrat, som findes i rødbeder og spinat, kan forbedre mitochondriernes effektivitet. Det betyder, man bliver mere effektiv på den samme mængde ilt, siger Thomas Gunnarsson.

Til de ikke indviede kan det oplyses, at mitochondrier er små brændselsmotorer, der befinder sig i muskelcellerne. De forbrænder sukker og ilt og omdanner det til den energi, du bruger, når du skal bevæge dig.

Se også: Blog: Gode råd til din kost før maratonløbet

Lige nu er der også flere idrætsforskere, der ser på koffeins præstationsfremmende effekter, et stof der tidligere stod på dopinglisten. Noget tyder på at koffein, der findes i kaffe og energidrikke, også booster præstationsevnen.

- Det er mentalt, at koffein påvirker dig, fordi du bliver mere tændt. Og det er de dage, hvor man mentalt føler sig på toppen, at man præsterer bedst, siger Thomas Gunnarsson.

Se også: Blog: Kend din løbeform - sådan tester du den

Thomas Gunnarsson påpeger dog, at man ikke skal regne med at få vinger, bare fordi man øger indtaget af kaffe og rødbeder.

- Man skal ikke tro, man kan forvandle sig fra et æsel til en væddeløbshest ved at spise eller drikke anderledes, siger han til Ekstra Bladet.

Se også: Blog: Her er de ti bedste løbe-råd

Han fortæller, at hvis man i forvejen eksempelvis spiser spinat og rødbeder, der indeholder nitrat, så vil den ekstra rødbedejuice have en begrænset effekt. Består kosten primært af junkfood, kan rødbedesaften have en effekt.

Inden man går ned i supermarkedet og fylder indkøbskurven med rødbeder, spinat og kaffe, skal man dog tænke sig om.

- Som motionist er det vigtigere at få trænet og sovet godt. Der er masser af andre steder, man skal fokusere, før man begynder at eksperimentere med de her ting. Det er ihvertfald min holdning til det, slår han fast.

Se også: TV: Så langt skal du løbe for at forbrænde en fadøl

0 kommentarer
Vis kommentarer