Mere medicin til danske svin

De danske svin får mere antibiotika, og det er især de farligste typer antibiotika, der stiger

Forbruget af antibitika til danske svin stiger. (Foto: Ilan Brender)
Forbruget af antibitika til danske svin stiger. (Foto: Ilan Brender)

Selvom myndighederne har indført skrappere sanktioner overfor de landmænd, som sløser med medicinen, er forbruget af antibiotika til danske svin steget. Forbruget er nu på samme niveau, som da Fødevarestyrelsen i 2010 indførte nye regler, som kunne tildele en landmand et såkaldt 'gult kort'.

- Svineproducenterne fandt vel ud af, at sanktionerne ikke var så faretruende, så de godt kunne skrue forbruget op igen, siger forskningsleder og overlæge på Odense Universitets­hospital Hans Jørn Kolmos til ingenioren.dk.

Se også: Smågrise kastreres uden bedøvelse

Eksperterne er især bekymrede for det stigende medicinforbrug, fordi det kan medvirke til udvikling af resistente bakterier, som kan overføres til mennesker, og Frank Aarestrup, som er professor ved DTU Fødevareinstituttets afdeling for epidemiologi, siger til ingenioren, at han ærgrer sig over, at skræmmeeffekten ikke varede ved.

- Hvis man virkelig var interesseret i at ændre vanerne omkring antibiotikaforbrug, skulle man have indført klare økonomiske sanktioner, siger Frank Aarestrup.

Se også: Landmænd ekspanderer i udlandet Landmænd ekspanderer i udlandet

Det er primært forbruget af de farligste typer af antibiotika, der er steget, nemlig de bredspektrede typer, og de angriber flere eller samtlige bakterier i tarmen og giver derved plads til, at de tilbageværende resistente bakterier kan sprede sig.

Se også: Svinekød koster mindre end en pose vingummi

Trods stigningen mener Poul Bækbo, chef for den veterinære forskningsenhed ved Videncenter for Svineproduktion under Landbrug&Fødevarer, at ordningen virker efter hensigten.

- Vi overholder stadig regeringens målsætning om en 10 procents reduktion i forbruget i forhold til 2009, siger han til ingenioren.dk.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere