Så langt kan mennesker huske tilbage

De fleste mennesker kan huske episoder fra deres tidlige barndom, men hvor langt tilbage er det egentligt muligt at huske? Det svarer en dansk forsker på her

(Foto: First Light)
(Foto: First Light)

De fleste husker nok korte glimt af oplevelser, fra de var helt små. Det kan være oplevelser af, at man bliver løftet op af sine forældre eller kører på cykel for første gang. Men hvor langt er det egentlig muligt for os mennesker at huske tilbage?

Det svarer Videnskab.dk på: Hvor langt tilbage kan vi huske?

Vi husker næsten lige langt tilbage
Forskellen på, hvor langt vi husker tilbage, er faktisk ikke særlig stor, konstaterer Dorthe Berntsen, professor ved Psykologisk Institut og leder af forskningscentret Con Amore på Aarhus Universitet.

- Vi kan gennemsnitligt huske tilbage, til vi er 3,5 år gamle, men nogle husker allerede oplevelser, fra de er 2,5 år, hvor andre kun kan huske tilbage, til de er for eksempel fire år gamle. Det varierer også mellem mænd og kvinder og mellem kulturer, siger Dorthe Berntsen.

Hukommelsesforskere bruger typisk to metoder til at undersøge, hvor langt folk kan huske tilbage. Den første er simpelthen at spørge folk, hvad deres tidligste minde er, og så lave et statistisk gennemsnit.

Den anden metode er at spørge folk om begivenheder, som man ved har fundet sted i folks liv, og så se om de kan huske disse. Det kan for eksempel være fødsel af søskende eller lignende store begivenheder.

Læs også på Videnskab.dk: Findes fotografisk hukommelse?

Men er der så en naturlig grænse for, hvor langt man egentlig kan huske tilbage?

- Det er et godt spørgsmål. Man kan ikke præcist sige, hvad der afgør grænsen. En mulighed er, at børn under tre år mangler nogle basale kognitive færdigheder, som gør, at oplevelserne ikke sætter sig fast over længere tid. Men der er dog et paradoks her, for to-årige børn kan godt huske oplevelser, de har haft, hvis de bliver støttet af en voksen eller får de rette associationer. Gåden er derfor, hvorfor oplevelserne ikke hænger ved, så de kan hentes frem senere i livet, siger Dorthe Berntsen.

Hjernen og sproget skal udvikle sig
Evnen til at huske tilbage og genkalde erindringer til bevidstheden, uden støtte fra for eksempel forældre, udvikles relativt sent. Det er noget, man bliver bedre til, jo ældre man bliver, viser forskningen ifølge Dorthe Berntsen.

- Det er først fra syvårsalderen, at man har en normal hukommelsesfunktion, og det kan skyldes, at vores sprog og begrebssystem først skal være fuldt udviklet. Man kan dog konstatere, at børn under tre år har en fungerende langtidshukommelse. Den fungerer bare ikke så godt uden støtte fra en voksen, siger Dorthe Berntsen.

Læs også på Videnskab.dk: Så let er det at manipulere din smagssans

Faktisk afhænger vores hukommelsesevne også af vores sprogbrug, og hvor ofte vi genkalder et minde og italesætter det.

- Det at få sprog og blive sprogbruger gør, at erindringen sætter sig bedre fast. Man kan sætte ord på og tale om sine oplevelser, og det forstærker mindet, siger Dorthe Berntsen.

Genfortællingen af ens minder er altså en afgørende del af, hvordan man husker en oplevelse, og hvor godt man husker den.

Folk fra Vesten husker længere tilbage
Vi er bedre til huske tilbage på vores tidlige oplevelser her i Vesten end andre steder i verden. Det skyldes muligvis, at vi har en stærkere individualistisk kultur i Vesten og genkalder vores minder oftere end folk fra andre kulturer, mener Dorthe Berntsen.

- Folk fra Vesten husker længere tilbage end folk fra for eksempel Asien.

- Vi mener, at det har noget at gøre med, hvor individualistisk og interesseret man er i sin fortid, og hvor ofte man genkalder sine minder. Jo flere gange mindet bliver aktiveret, jo stærkere bliver det, siger Dorthe Berntsen.

Du kan læse mere om hukommelsen på Videnskab.dk:

Hvor langt tilbage kan vi huske?

Eller andre vilde forskningsnyheder:

Galleri: Se mumie-hundehvalpen, der blev ædt op af flåter

Så meget sex dyrkede sultan for at få over 1.000 børn

0 kommentarer
Vis kommentarer