Udskældt kræfttest meget udbredt i Danmark

Tre norske kvinder fik livmoderkræft, selv om test havde testet dem raske - den norske test er meget brugt på danske sygehuse

Omstridt kræfttest bruges blandt andet her på Herlev Hospital. (Arkivfoto: Per Folkver)
Omstridt kræfttest bruges blandt andet her på Herlev Hospital. (Arkivfoto: Per Folkver)

HJÆLP OS: Kender du til testen, der viser sig at have fejl? Tip os på mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Danske sygehuse har i flere år brugt den kræfttest, som nu er under stærk kritik for at give forkerte resultater i Norge.

Som ekstrabladet.dk fortalte tidligere i dag har mindst tre kvinder i Norge ellers fået konstateret livmoderkræft, efter de var testet raske. De norske læger, der er stærkt kritiske over for testen, frygter, at flere kvinder kan have kræft, selv om de er testet raske.

Testen, der ifølge flere ledende læger i Norge giver falske resultater, hedder 'PreTect HPV-Proofer' og sælges af det norske firma NorChip AS. Producenten oplyser, at testen bruges på 10 ud af 15 danske sygehuse i Danmark. Blandt andet Herlev Hospital bruger testen.

NORSK LÆGE: Danmark har da gode erfaringer

Patolog Beth Bjerregaard kommer fra netop Herlev Hospital og har ledet en dansk arbejdsgruppe om screening for livmoderkræft. Og hun har tidligere udtalt sig meget positivt om 'PreTect HPV-Proofer':

- Hvis man ikke skal gøre for mange kvinder unødigt bange, er det en fordel at bruge denne test, har Beth Bjerregaard tidligere sagt til Dagens Medicin i Norge. Hun mener også - modsat en række norske læger - at den udskældte test kan bruges, selv om den kun tester for et begrænset antal af de ting, der kan afsløre livmoderkræft.

NORSK POLITIKER: Sagen skal kulegraves

Flere fremtrædende læger i Norge fortæller i øvrigt, at de gennem længere tid forgæves har advaret de norske myndigheder mod testen. Men det er først nu, at der er blevet reageret på den.

- Det er trist at konstatere, at flere kvinder nu har fået kræft, som de ikke kan opereres for, skriver leder af den norske gynækologiske forening, Knud Hordnes, i et klagebrev til det norske Statens Helsesyn.

- De tragiske tilfælde er en konsekvens af, at der findes en helt uforsvarlig praksis, som vi har påpeget gentagne gange over for Helsetilsynet (den norske sundhedsstyrelsen/red.), skriver Knud Hordnes videre.

Dagens Medicin oplyser, at mindst 234 norske kvinder nu skal have en ny celleprøve med en anden testmetode end den fra firmaet NorChip AS.

0 kommentarer
Vis kommentarer