Eks-minister: Vi håndterede svine-panik flot

Forhenværende sundhedsminister Jakob Axel Nielsen mener, at Danmark købte langt mindre influenzamedicin end andre lande

Forhenværende sundhedsminister Jakob Axel Nielsen roser den danske indsats under svineinfluenzaen. (Foto: Thomas Sjørup)
Forhenværende sundhedsminister Jakob Axel Nielsen roser den danske indsats under svineinfluenzaen. (Foto: Thomas Sjørup)

Fem millarder kroner. Så meget har Storbritannien brugt på at købe tamiflu og relenza. De to typer influenzamedicin blev hamstret i 2009, da vestlige lande gik i panik på grund af svineinfluenza.

I dag rejser engelske forskere dog stor tvivl om, hvorvidt pengene var spildte. De har nemlig trykt et studie i det britiske tidsskrift British Medical Journal, der konkluderer, at midlerne har minimal effekt.

Men i Danmark gik vi ikke i panik, og vi købte derfor langt mindre ind af de to lægemidler. Det fortæller Jakob Axel Nielsen, som var sundhedsminister på daværende tidspunkt.

Se også: Forskere: Vi spildte millioner på influenzamedicin

- Sandheden er, at vi i Danmark slet slet ikke lod os rive med af den panikstemning, der opstod i forbindelse med svineinfluenzaen, og derfor købte vi meget mindre ind end andre lande gjorde, fortæller Jakob Axel Nielsen.

Eks-ministeren roser Sundhedsstyrelsen, ministeriet og de oppositionspartier, der samarbejdede under de paniske tilstande.

- Det betød, at Danmark løste denne sag klogere end noget andet land, mener Jakob Axel Nielsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer