Derfor bruger mennesker ansigtsudtryk

Vores ansigtsgrimasser kan sende et praktisk budskab til andre om, hvordan vi har det. Men hvad nu, hvis ansigtets udtryk også har en reel, evolutionær funktion? Amerikanske forskere mener at have fundet ud af, at der rent evolutionært er store fordele ved at skære en grimasse

(Foto: Ernst van Norde)
(Foto: Ernst van Norde)

Tænk på en betændt bavianrøv. Tænk så på at blive forfulgt af en vanskabt øksemorder i en mørk skov.

Ovenstående øvelse skulle - med lidt held - have bragt dig igennem følelserne væmmelse og frygt. Med til bestemte følelser hører bestemte ansigtsudtryk. Man kniber for eksempel ofte øjnene sammen, når man væmmes, og spiler dem op, når man er skræmt.

Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor væmmes vi ikke ved sex?

Men hvorfor i alverden udtrykker vi vores følelser med et ansigtsudtryk? Det er et spørgsmål, som forskere har beskæftiget sig med i over 150 år. Selv Charles Darwin forsøgte at finde frem til ansigtsudtrykkenes evolution.

Nu mener forskere fra Cornell University i New York at have fundet frem til en del af svaret. Deres studie er for nylig blevet offentliggjort i videnskabstidsskriftet Psychological Science.

Det skriver Videnskab.dk.

Ansigtsudtryk lukker lys ind og ud
Normalt ser vi ansigtsudtryk, som netop det: Udtryk, der med ansigtet viser vores reaktioner og følelser over for en bestemt påvirkning.

Cornell-forskernes teori går ud på, at der er en rent fysisk effekt ved at reagere med særlige ansigtudtryk. Og denne effekt er måske opstået gennem evolutionen.

Kort fortalt viser deres undersøgelser, at hvis man spiler øjnene op, lukker man mere lys ind, så man kan se flere detaljer ved lavere lysstyrker, for eksempel når man jages af øksemordere ved skumringstid. Når man væmmes, lukker øjet omvendt mindre lys ind, hvilket fokuserer og skærper synet mere.

Følelser påvirker synet
Det er selvfølgelig en gammel nyhed, at øjet slipper mere og mindre lys ind, når det åbnes og lukkes.

Men ifølge forskerne er det et bevis på, at den fysiske reaktion påvirker opfattelsen af den situation, man befinder sig i.

Rent praktisk vil det sige, at det, man føler, udløser en reaktion, der påvirker måden, man ser ting på.

Læs også på Videnskab.dk: Hver anden dreng får bryster

- Normalvis ser vi på opfattelsen, som noget der sker, efter et billede er modtaget af hjernen. Men faktisk kan følelser påvirke synet i de allertidligste øjeblikke af visuel afkodning, siger studiets hovedforfatter, lektor i human udvikling på Cornell University Adam Anderson, i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen er lavet i samarbejde med University of Toronto og University of Waterloo med optometrisk standardudstyr - ligesom det optikeren bruger - der målte, hvordan lyset nåede øjets retina under forsøgspersoners forskellige ansigtudtryk.

Evolutionen har skabt ansigtsudtrykket
Vores ansigtsudtryk er altså ikke opstået som et socialt kompas til at afspejle vores følelser, sådan som det virker i dag, men snarere som et våben til at skærpe vores opfattelse af forskellige situationer.

Det nye studie giver rygdækning til den teori, som Charles Darwin i 1872 fremsatte, som siger, at det er evolutionen, der oprindeligt skabte vores ansigtsudtryk, så vi bedre kunne tilpasse os omgivelserne.

Nu vil forskerne fra Cornell University forsøge at finde frem til, hvordan ansigtudtryk har udviklet sig til at styre vores nonverbale kommunikation.

Læs også på Videnskab.dk:

Video: Verdens største guldkrystal fundet

Forsker lod bier stikke sig på penis og pung, for at se hvad der gjorde mest ondt

Hvordan kan mine fingre huske en pinkode, når min hjerne ikke kan?

0 kommentarer
Vis kommentarer