Hjerteforeningen: 480.000 danskere har øget risiko for hjertestop

Chancen for at overleve et hjertestop øges med 300 procent, hvis genoplivningen kommer i gang med det samme

Mikkel Thorlund blev reddet af førstehjælp, da han faldt om i Herlufsholm Hallen med hjertestop. Foto: Jonas Olufson
Mikkel Thorlund blev reddet af førstehjælp, da han faldt om i Herlufsholm Hallen med hjertestop. Foto: Jonas Olufson

Under en håndboldkamp sidste år faldt 22-årige Mikkel Thorslund Hansen om i Herlufsholm Hallen med hjertestop. Efter fem dramatiske minutter, hvor Mikkels hjerte ikke længere slog, lykkedes det at genoplive ham.

Desværre er det kun et af ti mennesker, der er så heldig som Mikkel.

Ifølge Hjerteforeningen sker der omkring 3500 hjertestop i Danmark om året, og op mod 480.000 danskere lever med en øget risko for at få et hjertestop.

- Vi ved, at der er mellem 420.000 og 480.000 personer, som på et eller andet tidspunkt i deres liv får konstateret en hjertesygdom. Og mange af dem er jo klinisk fuldstændig raske og lever et normalt liv, men de vil alligevel have en øget risiko for at få et hjertestop, fortæller professor og forskningschef hos Hjerteforeningen Gorm Boje Jensen.

(Foto: Jonas Olufson) Sport og Spil Jeg overlevede hjertestop

Det er i de fleste tilfælde en hjertesygdom, som en blodprop i hjertet, et hjertesvigt eller en åreforkalkning, der er årsag til et hjertestop.

Har man som Mikkel en uopdaget hjertesygdom, kan hjertestoppet fremprovokeres ved høj fysisk aktivitet.

- Det klassiske eksempel inden for hjertesygdomme er aortaklapstenose, hvor man har en forsnævring af den klap, der sidder mellem hjertet og hovedpulsåren. Anstrenger man sig så svært fysisk, så bliver der stillet ekstra krav til blodforsyningen af muskler, hjerne og hjerte, og hvis man har sådan en forsnævring, så kan blodet simpelt hen ikke passere. Så får man iltmangel i hjertemusklen, og så kan man risikere at udløse et hjertestop, forklarer Gorm Boje Jensen.

Man kan ikke sige, hvor mange mennesker der lever med en uopdaget hjertesygdom, fordi den netop er uopdaget.

Hjerteforeningen oplyser, at chancen for at overleve et hjertestop øges med 300 procent, hvis genoplivningen kommer i gang med det samme.

Læs hele Mikkels historie i Magasinet EKSTRA i dag.

0 kommentarer
Vis kommentarer