Anklage: Læger skal ignorere frit sygehusvalg

Centrale kilder til Ekstra Bladet: Sjællandske læger presses til at henvise patienter til Odense, hvor regionen scorer rabat

For patienter i f.eks Roskilde betyder det en 100 km. omvej at blive opereret i Odense. Alligevel bliver læger i Region Sjælland presset til at henvise deres patienter til Odense Universitetshospital. Det afslører centrale kilder over for Ekstra Bladet. (Foto: Colourbox)
For patienter i f.eks Roskilde betyder det en 100 km. omvej at blive opereret i Odense. Alligevel bliver læger i Region Sjælland presset til at henvise deres patienter til Odense Universitetshospital. Det afslører centrale kilder over for Ekstra Bladet. (Foto: Colourbox)

HJÆLP OS: Har du flere informationer om sagen? Send et tip på mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Læger i Region Sjælland bliver presset til at ignorere det frie sygehusvalg. Det afslører centralt placerede kilder over for Ekstra Bladet.

Da regionen i 2010 underskrev en rabataftale med Region Syddanmark, betød det, at sjællænderne ville få ti procent rabat på patienter, som de sendte til operation på Odense Universitetshospital.

Nye tal viser, at aftalen har betydet, at antallet af patienter, der bliver henvist fra Region Sjælland til Odense Universitetshospital, er fordoblet fra 2010 til 2012. Økonomisk har det sikret Region Syddanmark en ekstra indtægt på godt 108 millioner kroner i 2012, imens sjællænderne har opnået en besparelse på cirka 15 millioner kroner.

Læs også:

Se også: Det store kræft-lotteri

Men den lukrative aftale er altså gået ud over de sjællandske patienters frie sygehusvalg, det fortæller kilder tæt på processen i regionen til Ekstra Bladet.

– Regionen har beordret hospitalsledelserne til, at lægerne skal underspille muligheden for, at patienten kan blive henvist til Rigshospitalerne. Lægerne bliver simpelthen banket på plads, hvis ikke de henviser til Odense, fortæller en af kilderne, som ønsker at være anonym.

Ekstra Bladet er i besiddelse af centrale dokumenter, der bekræfter kildernes påstand.

Læs også:

Se også: Danskere dør hurtigere af lungekræft

I dag er henvisningsproceduren i Region Sjælland desuden blevet skræddersyet på en måde, som Ekstra Bladets kilder mener, sikrer, at patienterne vælger at blive opereret i Odense.

Alle sjællandske patienter, der har behov for operation, skal tages op på videokonferencer med Odense Universitetshospital. Her kommer hospitalet med en operationsdato. Den dato afleverer den sjællandske læge til sin patient, og først når patienten står med operationsdatoen fra Odense Universitetshospital i hånden, fortæller lægen, at han eller hun i øvrigt også kan blive opereret på Rigshospitalet.

– Det er jo meget svært for patienten at sige, okay nu har jeg fået en operationsdato, men den vil jeg ikke tage imod, vurderer en af kilderne.

Læs også:

Se også: Send kræftpatienter til udlandet

Hos Region Sjælland siger koncerndirektør Lars Onsberg Henriksen til Ekstra Bladet, at han ikke tror på, at regionens læger bliver banket på plads, hvis ikke de henviser til de billige operationer i Odense.

Han afviser dog ikke, at proceduren kan betyde, at patienterne først bliver orienteret om muligheden for at komme på Rigshospitalet, når de står med operationsdatoen fra OUH i hånden.

– Er det ikke at manipulere med patienten, for så er det vel klart, at patienten vælger det sted, hvor han eller hun har en dato.

– Nej, det synes jeg ikke. Det er i virkeligheden en ekstra service, vi yder.

– Ville det ikke være en bedre service, hvis I først spurgte patienten, hvor han eller hun ville hen og så konfererede med det sygehus om en dato?

– Nej, det jeg vil sige er, at det er lykkedes os at få et så godt samarbejde med OUH, at vi allerede meget tidligt kan lave en konference og give patienten en tid. Det er en ekstra service i samarbejdet med Odense.

Læs mere i Ekstra Bladet:

  • Patientformand: - Det er helt forkert
  • Patienter får 100 km omvej
  • Hjerneskadet patient advarer imod Odense
  • Flere hjertepatienter dør i Odense
  • OUH: - Vi er lige så gode som Riget

HJÆLP OS: Har du flere informationer om sagen? Send et tip på mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere