Advarer imod ginseng-tilskud

Fødevarestyrelsen advarer imod ginseng-kosttilskud, der i værste fald kan give lever-skader

De dansk-hostede hjemmesider, som solgte Ginseng Kappa Pil, er foreløbig lukket ned. Kosttilskuddet kan dog stadig købes mange steder på internettet. (Foto: Screendump)
De dansk-hostede hjemmesider, som solgte Ginseng Kappa Pil, er foreløbig lukket ned. Kosttilskuddet kan dog stadig købes mange steder på internettet. (Foto: Screendump)

Fødevarestyrelsen advarer forbrugerne mod kosttilskuddet Ginseng Kianpi Pil, som blandt andet er solgt via danskesprogede hjemmesider på internettet, da pillerne kan være sundhedsfarlige.

Kosttilskuddet indeholder ekstrakt af roden af planten Polygonum Multiflorum Thunb, som er blevet vurderet sundhedsskadelig af DTU Fødevareinstituttet, idet flere forbrugere har fået alvorlige leverpåvirkninger efter at have spist produkter med indhold af roden, skriver Fødevarstyrelsen.

Se også: Advarsel: Kosttilskud kan give leverskader

Lukket hjemmeside ned
Ginseng Kianpi Pil markedsføres fra udenlandske hjemme­sider, herunder de dansksprogede hjemmesider www.sundginseng.dk samt www.ginsengpower.dk, oplyser Fødevarestyrelsen.

Hjemmesiderne henvender sig til de danske forbrugere, men er registreret i Indien.

Derfor har de danske myndigheder ikke hjemmel til at få hjemmesiden lukket.

Da hjemmesiderne er hostet i Danmark er det dog lykkedes Fødevarestyrelsen ad den vej at fået stoppet den ulovlige markedsføring, så hjemmesiderne for øjeblikket ikke er tilgængelige.

Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere, der måtte have købt kosttilskuddet Ginseng Kianpi Pil til at kassere det.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere