Gamle pessimister lever længere

Skæbnens ironi: Hvis du tror, at det hele ender galt, har du bedre chancer for at leve længere

Hvis du tænker katastrofetanker om din fremtid kan du trøste dig med, at det sænker risikoen for, at de faktisk går i opfyldelse. (Foto: Colourbox)
Hvis du tænker katastrofetanker om din fremtid kan du trøste dig med, at det sænker risikoen for, at de faktisk går i opfyldelse. (Foto: Colourbox)

Hvis du synes, livet er en jammerdal, og det hele bare bliver værre efterhånden som håret bliver gråt, så op med humøret.

Eller - lad være med det: Pessimister har nemlig bedre chancer for et langt liv end deres mere optimistiske medmennesker.

Det viser et stort studie, hvor forskerne har kigget på data om mere end 40.000 deltagere, indsamlet i perioden 1993 til 2003, ifølge Daily Mail.

Det går imod en tidligere undersøgelse som viste, at et lyst sind generelt sikrede et længere liv.

Se også: Sådan bliver du over 100 år

Passer på sig selv
Deltagerne blev inddelt i aldersgrupper og interviewet om deres forventnigner til fremtiden. Fem år senere blev de interviewet igen, og deres forusigelser blev sammenlignet med virkeligheden.

De, der havde haft lave forventninger til, at deres fremtid ville blive 'tilfredsstillende', havde gennemgående et sundere liv og levede længere.

Var man derimod 'overdrevet optimistisk' i sine forestillinger om fremtiden, steg risikoen for fysiske skavanker og risikoen for at dø inden for det næste årti.

- Pessimisme om fremtiden ansporer måske folk til at leve mere forsigtigt, og tage helbredsmæssige og sikkerhedsmæssige forholdsregler, siger undersøgelsens hovedforfatter, Frieder R.Lang, til Daily Mail.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere