Har haft irriterende sang på hjernen i tre år

En engelsk dame har haft den samme sang kørende i sit hoved non-stop i tre år. Se her hvilken

'Hvad KOS-ter den voooov-se i det vindue..'. Mennesker med musikalske hallucinationer kan ikke slukke for musikken i deres eget hoved. (Foto: Colourbox)
'Hvad KOS-ter den voooov-se i det vindue..'. Mennesker med musikalske hallucinationer kan ikke slukke for musikken i deres eget hoved. (Foto: Colourbox)

Ingen, der har prøvet at have 'Last Christmas', 'Kvinde min' eller en anden ørehænger på hjernen, kan føle andet end sympati med engelske Susan Root.

I tre år har den 63-årige kvinde efter eget udsagn haft sangen 'How much is that doggie in the window', på dansk kendt som 'Vovsen i vinduet', kørende på repeat i sit hoved.

- Før elskede jeg den sang, men nu kan jeg ikke holde den ud, siger Susan Root til engelske Daily Mirror.

Hvis du ikke kan huske, hvordan den lyder, og vil udfordre skæbnen, kan du høre den her og få den på hjernen i en god halv times tid: 'Der sidder en vovse i mit vindue'

Susan Roots lider af en sjælden form for tinnitus, musikalsk hallucination, hvor hun konstant hører musik for sit indre øre - nogle gange så højt, at det drukner enhver anden lyd.

- Det er især slemt om natten. Det er ved at drive mig til vanvid. Jeg kan altid høre musik, især 'Der sidder en vovse i mit vindue', siger Susan Root til Daily Mirror.

Tidligere er hun blevet plaget af andre sange, blandt andet 'Happy Birthday' og 'God Save The Queen'.

Hvilken sang er den mest irriterende, du har haft på hjernen? Diskuter i kommentarfeltet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere