Nu er der gode nyheder til folk, der vil være hurtigt fulde og samtidig tage hensyn til den slanke linje.
Lightsodavand har nemlig vist sig at fremme alkoholens virkning, så man både bliver hurtigere fuld og opnår en højere promille. Det skriver Daily Mail.
Se også: Forbruget af lightsodavand eksplodererSe også: Lightsodavand kan gøre dig deprimeret
Kvinder skal passe på
Det er forskere fra USA, der har lavet et forsøg med 16 mænd og kvinder og studeret dem efter, at de har drukket henholdsvis vodka med almindelig sodavand, vodka med lightsodavand og blot sodavand. De er alle blevet bedt om at blæse i et alkometer, og dem, der drak sprut med lightsodavand havde en højere alkoholpromille. Faktisk var promillen så høj, at de allerede efter få genstande ville falde i kategorien 'spirituskørsel', hvis de satte sig bag rattet i en bil.
Forskerne advarer derfor især kvinder, som ofte er målgruppen for de sukkerfri drinks.
- Vi har en fedmekrise, og tendensen til at fokusere på kaloriemængden kan derfor føre til, at de sukkerfri drinks bliver opfattet som sundere. Men faktisk kan farerne ved at blande alkohol med lightprodukter være større, siger Cecile Marczinski fra Northern Kentucky University.
Sukker bremser alkoholen
Ifølge forskerne er sukker med til at bremse alkoholens adgang til blodbanerne. Kunstigt sødemiddel har ikke den samme virkning, og man bliver derfor hurtigere fuld.
- De pågældende forsøgspersoner var ikke selv klar over, hvor fulde de i virkeligheden blev. De følte sig klare i hovedet og i stand til at køre en bil, tilføjer Cecile Marczinski.
Også Dennis Thombs fra University og North Texas advarer.
- Alkoholiske drikkevarer med kunstige sødemidler kan udsætte unge kvinder for en større risiko for alkoholforgiftning.
Forskningsresultaterne er offentliggjort i tidsskriftet 'Alcoholism: Clinica & Experimental Research.
Se også: Salget af usunde energidrikke fordoblet
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.