Flest unge mænd udsættes for partnervold

Af de cirka 10.000 danske mænd, der årligt udsættes for partnervold, er størstedelen mellem 16 og 24 år, viser ny rapport

At blive slået, bidt, skubbet eller på anden måde udsat for partnervold er stadig et stort tabu blandt mænd (Foto: Mads Winther)
At blive slået, bidt, skubbet eller på anden måde udsat for partnervold er stadig et stort tabu blandt mænd (Foto: Mads Winther)

Partnervold er ikke kun noget, der sker for kvinder. Hvert år bliver cirka 10.000 danske mænd skubbet, slået, revet i eller rusket af deres partner.

Det viser en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed.

Se også: Færre kvinder - men flere mænd får tæsk

Bidt eller slået med flaske
Rapporten er baseret på registerdata om politianmeldt vold og skadestuekontakter som følge af partnervold. Derudover bygger rapporten på data fra to landsdækkende spørgeskemaundersøgelser samt interviews med voldsudsatte mænd. Resultaterne viser, at de mest udsatte er de unge mænd i alderen 16-24-år. Tendensen til partnervold falder altså, jo ældre mændene bliver.

Knap halvdelen af de mænd, som rapporterede udsættelse for fysisk vold fra en partner, har udelukkende været udsat for mild fysisk vold. Det vil sige, at de er blevet skubbet, revet, rusket, slået med flad hånd eller lignende. Men flere af mændene beskriver fysisk vold af alvorlig karakter som for eksempel at få glas eller flasker smidt i hovedet, at blive sparket, skubbet ned ad trapper eller få bidt en del af øjenbrynet af.

Se også: Min ven får tæsk af konen

Husbond-vold et tabu
Alligevel har ingen af mændene anmeldt volden til politiet. De begrunder det med, at de enten var bange for ikke at blive taget alvorlig af politiet, at det var pinligt at være blevet udsat for vold af en kvinde, at volden ikke var tilstrækkelig alvorlig, eller at de selv ville løse problemerne.

Mens hustruvold efterhånden er kommet under stor fokus, er 'husbond-vold' eller vold mod den mandlige part i et forhold nemlig stadig tabubelagt. Ifølge rapporten mener mændene, at det er skamfuldt og svært at indrømme, at man har været udsat for vold af sin kvindelige partner. Ofte er mændene ikke selv klar over, at de har været udsat for vold - det gælder især ved sager om psykisk vold - altså beskyldninger om incest, nedværdigende bemærkninger og lignende.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere