Donornyre gik på omgang

Efter en mislykket nyretransplantation blev donororgan opereret over i ny patient. Nu er alle glade

Hvad har disse tre mennesker til fælles? De har alle haft den samme nyre. Fra venstre er det Erwin Gomez, Ray Fearing og Cera Fearing. (Foto: AP Photo/Northwestern Memorial Hospital, Laura Brown)
Hvad har disse tre mennesker til fælles? De har alle haft den samme nyre. Fra venstre er det Erwin Gomez, Ray Fearing og Cera Fearing. (Foto: AP Photo/Northwestern Memorial Hospital, Laura Brown)

Tredje gang blev lykkens gang for en nyre fra Chicago, der på bare 14 dage nåede at have tre forskellige ejermænd.

Historien om vandre-nyren er bemærkelsesværdig, fordi donor-organer normalt ikke bruges igen, hvis transplantationen fejler første gang.

Men i dette tilfælde er det lykkedes at finde et godt hjem til nyren hos en tilfreds donorpatient, skriver lægeholdet bag operationerne i en artikel i New England Journal of Medicine.

Læs:

Se også: Gav chefen en nyre - og blev fyret

Første transplantation lykkedes ikke
Nyren sad oprindelig i 21-årige Cera Fearing. Hun donerede nyren til sin storebror Ray, der led af en nyresygdom og var i dialyse-behandling.

Kort tid efter transplantationen begyndte 27-årige Rays nyresygdom at ødelægge den nye nyre. Lægerne valgte en radikal løsning: De fjernede donornyren, men i stedet for at kassere den, transplanterede de den i en ny patient.

Modtageren var den 67-årige kirurg og far til fem børn Erwin Gomez, som blev nyrens tredje ejer på 14 dage. Operationen lykkedes, og hans krop fungerer nu godt med det nye organ, skriver Daily Mail.

Læs:

Se også: Mand får to nye ben

73.000 på venteliste
Almindeligvis kasserer lægerne donor-organer, hvis en transplantation ikke lykkes.

Med 73.000 patienter på organ-venteliste verden over virker det logisk, at man ikke lader organer gå til spilde, men prøver at transplantere dem over i en ny patient, hvis den første transplantation ikke er en succes.

Har du taget stilling til organdonation? Gør det her

Men det er sværere og mere risikabelt at 'genbruge' organer, fordi der ofte dannes arvæv omkring det implanterede organ, når kroppen heler.

Sagen fra Chicago er dog ikke første gang, et donor-organ er opereret over i en tredje patient, men i tidligere tilfælde har der været tale om, at den oprindelige modtager døde.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere