Advarsel: Farlige brystimplantater skal ud

De svenske sundhedsmyndigheder anbefaler nu, at fransk skandaleimplantat bliver fjernet - men i Danmark mener myndighederne, at man skal vente og se

De svenske myndigheder lægger nu en langt hårdere kurs over for franske brystimplantater, der viste sig at være det rene fup. (Modelfoto: Jan Unger)
De svenske myndigheder lægger nu en langt hårdere kurs over for franske brystimplantater, der viste sig at være det rene fup. (Modelfoto: Jan Unger)

HJÆLP OS: Har du fået opereret de franske implantater ind? Tip os på en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Hvis du er svensk og har fået det franske fusk-implantat PIP i dine bryster, bør du få implantaterne fjernet. Hvis du er dansker og står i samme situation, skal du vente og se.

Sådan lyder de meget forskellige udmeldinger fra de svenske og danske sundhedsmyndigheder.

LÆS OGSÅ: Defekte brystimplantater udløser kæmpe retssag

Forrige år blev det fransk firma Poly Implant Prothese afsløret i omfattende svindel med de brystimplantater, som de producerede. Det viste sig nemlig, at PIP-implantaterne var fyldt med industrisilikone, som man normalt bruge som madrasfyld.

På det tidspunkt meldte de europæiske myndigheder ud, at kvinder, der havde fået PIP-implantater, skulle sørge for at gå til jævnlige tjek, men at der ikke var nogen grund til at få implantatet fjernet, medmindre det gav problemer.

DOKUMENTATION: Det skriver svenskerne

Nu har piben fået en anden lyd på den anden side af Øresund, hvor 4.000 svenske kvinder har PIP-implantater.

På baggrund af nye undersøgelser har de svenske myndigheder nemlig meldt ud, at implantaterne bør opereres ud, fordi de sprækker lettere end andre implantatet og fordi nogle af dem indeholder et stof, der kan føre til infektioner.

'Läkemedelsverket och Socialstyrelsen rekommenderar därför kliniker som opererat in PIP-implantat att informera kvinnorna om riskerna samt att operera ut PIP-implantat i förebyggande syfte om det inte i enskilda fall finns medicinska skäl att avstå.'

På dansk: medmindre der er medicinske grunde for at lade være, så skal implantaterne ud. Også i Frankrig har man anbefalet 30.000 kvinder at få fjernet implantaterne. Og her endda på statens regning.

Men udmeldinger får altså ikke den danske Sundhedsstyrelse til at følge trop. Her anbefaler man fortsat, at implantaterne som udgangspunkt skal blive i de 60 danske kvinder, der har dem.

DOKUMENTATION: Det skriver danskerne

'På denne baggrund anbefaler Sundhedsstyrelsen fortsat, at de berørte kvinder bør tale med deres læge, hvis de føler sig utrygge, og her eventuelt får en henvisning til en specialist,' skriver Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside. Og i en kommentar til Ekstra Bladet forklarer den ansvarlige chef, at man godt kender baggrunden for svenskernes beslutning.

Her oplyser man også, at man vil afvente den rapport om PIP-implantaterne, som EU-kommissionen kommer med senere på året.

HJÆLP OS: Har du fået opereret de franske implantater ind? Tip os på en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

0 kommentarer
Vis kommentarer