Styrelse advarer mod kosttilskud: Kan føre til dødsfald

Kosttilskud Versa -1 kan give leverbetændelse og i værste fald føre til dødsfald, oplyser fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen advarer nu danskerne mod at tage kosttilskuddet Versa-1.

Kosttilskuddet Versa-1 er sat i forbindelse med flere tilfælde af leverbetændelse - akut hepatitis - og et dødsfald blandt personer, som har indtaget produktet, oplyser styrelsen.

Produktet sælges fra flere forskellige udenlandske men dansksprogede hjemmesider, herunder www.svenskkosttilskud.dk

Virksomhederne bag disse hjemmesider er bosiddende henholdsvis på Færøerne og i Sverige. Fødevarestyrelsen har derfor kontaktet de færøske og svenske myndigheder for videre opfølgning på sagen.

Fødevarestyrelsen råder generelt de danske forbrugere til at være forsigtige ved køb af kosttilskud på internettet.

- Søg grundige oplysninger om et produkt, hvis det forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker, lyder rådet fra Fødevarestyrelsen.

- Hvis du vil sikre dig, at et produkt er omfattet af myndighedernes stikprøvekontrol, kan du finde oplysninger om registrerede kosttilskud på altomkost.dk.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere