Fire års fængsel for farlige bryst-implantater

Grundlæggeren af et fransk brystimplantat-firma er ved en domstol i Marseille blevet idømt fire års fængsel for at have brugt sundhedsfarlige implantater - 21 danske kvinder har fået implantaterne

21 danske kvinder har fået opereret de potentielt farlige implantater ind i brysterne. (Modelfoto: Jan Unger)
21 danske kvinder har fået opereret de potentielt farlige implantater ind i brysterne. (Modelfoto: Jan Unger)

Hjælp os: Har du fået indopereret et af de franske implantater? Send os en mail på 1224@eb.dk eller sms 1224 (alm. takst)

Grundlæggeren af firmaet PIP, Jean-Claude Mas, som står bag det franske brystimplantat-firma, er ved en domstol i Marseille blevet idømt fire års fængsel for at have brugt sundhedsfarlige implantater.

Fire andre i sagen om de defekte brystimplantater ventes at blive dømt.

Ifølge Sundhedsstyrelsen har der i Danmark været anvendt 76 implantater. 16 implantater er opereret ud igen.

Der er 21 kvinder der har fået indsat PIP implantater på offentlige hospitaler.

Af disse er der på nuværende tidspunkt 8 kvinder, der stadig har PIP implantaterne.

Alle kvinder, der er opereret på offentlige danske hospitaler har været indkaldt til samtale og undersøgelse i 2012.

Der er solgt 45 implantater til Privatklinikken Aps. i København i perioden 2007 og 2008.

Klinikken er nu lukket.

De patienter, der har fået PIP implantater i denne periode på denne klinik har ikke kunnet efterspores, da journalerne fra klinikken er bortkommet, skriver Sundhedsstyrelsen på deres hjemmeside.

Det har tidligere været oplyst, at cirka 4.000 svenske kvinder har fået PIP implantater.

Det er den 74-årige Jean Claude Mas, der nu er blevet dømt i en af de største retssager i Frankrig nogensinde. Domstolen fandt det bevist, at han i årevis bevidst havde bedraget sine kunder.

Jean Claude Mas blev desuden idømt en bøde på 75.000 euro (omkring 560.000 kroner), og han blev frataget retten til igen at arbejde inden for den medicinske industri.

I alt var fem chefer fra implantat-firmaet Poly Implant Prothèse (PIP) anklaget for at sælge skadelige implantater. De fire øvrige chefer blev også dømt tirsdag, men de fik mildere straffe.

Over 5000 kvinder har sagsøgt firmaet for at bruge industrisilikone til brystimplantater. Ifølge sundhedsmyndighederne har PIP's implantater en dobbelt så stor risiko for at briste som andre implantater.

Denne anklage er ganske alvorlig set i lyset af, at 4000 kvinder har rapporteret om læk på deres implantater.

Sundhedsmyndigheder i adskillige europæiske lande har dog fastslået, at implantaterne ikke er giftige og ikke øger risikoen for brystkræft.

Det anslås, at omkring 300.000 kvinder i 65 lande har fået indopereret de farlige PIP-implantater - heraf kun få danske kvinder. Over 16.000 kvinder har fået dem fjernet.

I november blev det tyske kontrolforetagende TÜV, der i sin tid godkendte implantaterne, tilkendt et medansvar for skandalen.

Firmaet blev dømt til at betale et samlet erstatningskrav på 53 millioner euro (omkring 395 millioner kroner) til over 1600 kvinder, som har fået indopereret implantaterne.

1 af 2 Grundlæggeren af det franske implantat-firma skal fire år i fængsel for skadelig silikone. (Foto AP)
2 af 2 21 danske kvinder har fået opereret de potentielt farlige implantater ind i brysterne. (Modelfoto: Jan Unger)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere