Vanvidsrekord: 250.000.000 piller

Vores forbrug af kolesterolpiller har nået hidtil uanede højder. Der er tale om et overforbrug, vurderer eksperter.

Danskerne sætter for gud ved hvilken gang rekord i at spise kolesterolsænkende medicin. Fortsætter forbruget med at stige i årets sidste kvartal, runder vi en kvart milliard piller i 2013. Foto: Linds Johansen
Danskerne sætter for gud ved hvilken gang rekord i at spise kolesterolsænkende medicin. Fortsætter forbruget med at stige i årets sidste kvartal, runder vi en kvart milliard piller i 2013. Foto: Linds Johansen

Danskernes forbrug af kolesterolsænkende medicin har aldrig været højere.

I årets første tre kvartaler er vores forbrug steget med mellem tre og seks procent sammenlignet med de tilsvarende kvartaler i 2012. Det skriver Ekstra Bladet i dag.

Fortsætter vi den udvikling i årets sidste tre måneder, vil 2013 bliver året, hvor danskerne for første gang indtog mere end en kvart milliard kolesterolsænkende piller.

- Det tyder på, at vi har et forbrug, der er højere, end hvad der er fornuftigt, siger Thor Grønlykke, der er afdelingslæge hos Institut for Rationel Farmakoterapi og speciallæge i klinisk farmakologi, til Ekstra Bladet.

Cyklen blev 69-årige Erik Krogs medicin imod forhøjet kolesterol. Da han begyndte at tage piller, lå hans kolesteroltal på ti. I dag er han pilleløs, men sundere kost og mere motion har fået tallet ned på fire. Foto: Berit Hvassum Sundhed Erik droppede pillerne: Cyklede sig sund

Han vurderer, at langtfra alle brugerne hører til de grupper, der har gavn af pillerne.

Et forhøjet kolesteroltal er nemlig ikke grund nok til, at man får kolesterolmedicin. For at du kan få gavn af pillerne, skal du have en hjertekarsygdom. Hvis du ikke er syg, er der ifølge Thor Grønlykke slet ingen eller meget lille gevinst ved at tage pillerne.

- Men selv om man ingen positiv effekt opnår, så har man stadig den samme risiko for at få bivirkninger. Og disse lægemidler har altså betydelige muskelbivirkninger, bivirkninger for sener, nerver og leveren. Det er bestemt ikke uskadeligt, forklarer Thor Grønlykke.

Kun ældre med åreforkalkning bør ifølge IRF få kolesterolsænkende medicin. Foto: Thomas Borberg Sundhed Advarer mod kolesterol-medicin til ældre: Men hver tredje får det

Dansk Selskab for Almen Medicin har været med til at lave den vejledning, som man behandler patienter med forhøjet kolesterol efter, og selskabets formand, Lars Johansen, mener ikke, at vejledningen altid bliver fulgt.

- Jeg mener klart, at der er tale om et overforbrug, siger han til Ekstra Bladet.

Lars Johansen peger på, at de uhensigtmæssige forbrug ofte blive startet på sygehusene, hvor han mener, at behandlingen er mere standardiseret end i almen praksis, hvor man ifølge Johansen i højere grad kigger på den enkelte patients behov.

Lægerne udskriver kolesterolmedicin til patienter, der ikke har brug for det. Det mener formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Lars Johansen. Sundhed Formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin: Vi kan gøre det bedre

- Det sker vel også, at praktiserende læger sætter irrelevante behandlinger i gang?

- Det kan ikke undgås. Vi mener også, at vi kan gøre det bedre på det her område.



Læs mere i Ekstra Bladet

  • Erik droppede pillerne: Cyklede sig sund
  • Sådan ser vores forbrug ud
  • Hver tredje ældre får kolesterolmedicin
[[[

]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer