Irland forbyder e-cigaretter på sygehuse

E-cigaretter er ikke længere velkomne på de irske hospitaler.

Den irske sundhedsstyrelse mener, at andre metoder til rygestop end e-cigaretter er både mere sikre og effektive. (Foto: Nam Y. Huh/AP)
Den irske sundhedsstyrelse mener, at andre metoder til rygestop end e-cigaretter er både mere sikre og effektive. (Foto: Nam Y. Huh/AP)

DIN MENING: Er det farligt at bruge e-cigaretter? Skriv din kommentar under artiklen

Fra 1. maj er det slut med at bruge e-cigaretter på irske sygehuse.

De irske sundhedsmyndigheder mener ikke, at der er dokumentation nok for sikkerheden ved e-cigaretterne. Sundhedsrisikoen ved længere tids brug af e-cigaretter er nemlig fortsat ukendt, mener myndighederne i Irland.

Samtidig vurderer den irske sundhedsstyrelse, at andre metoder til rygestop er både mere sikre og effektive, lyder forklaringen på boycotten af de ellers meget populære elektroniske cigaretter.

Se også: Tvivl om e-cigaretten: Derfor slås de om sandheden

Også flere danske kommuner og sygehuse har i dag forbud mod brug af e-cigaretter på deres områder, men der findes ingen landsdækkende forbud som det, Irland nu har vedtaget.

Tilhængere af e-cigaretterne mener, at myndighederne - med deres forbud og regler - har et medansvar for, at borgerne fortsætter med at udsætte sig for den dokumenterede kræftrisiko, som almindelige cigaretter giver.

DIN MENING: Er det farligt at bruge e-cigaretter? Skriv din kommentar under artiklen

0 kommentarer
Vis kommentarer