Kommunerne bryder loven: Flytter rundt på svage uden at spørge

Hvis du er meget syg eller handicappet risikerer du, at kommunen træffer store beslutninger, der griber alvorligt ind i dit liv, uden at spørge om lov. Det er ulovligt og et stort moralsk og juridisk problem, mener advokat og handicaporganisation

Klaus Petersen levede et helt normalt liv indtil han kørte galt og blev lam og mistede sproget. Kommunen har mos hans vilje placeret ham på en institution for udviklingshæmmede (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Klaus Petersen levede et helt normalt liv indtil han kørte galt og blev lam og mistede sproget. Kommunen har mos hans vilje placeret ham på en institution for udviklingshæmmede (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

En ukendt, stor gruppe syge og handicappede mennesker har ikke nogle venner, pårørende eller repræsentant fra myndighederne, der kan hjælpe dem, når deres kommune træffer beslutninger på deres vegne.

De må derfor sætte deres lid til, at de bliver behandlet retfærdigt af det kommunale system – et system der ifølge de nyeste tal taber eller laver fejl i mere end 27 procent af alle klagesager, der ender i Ankestyrelsen.

Ifølge loven burde de svage danskere, der især tæller handicappede, ellers aldrig stå helt alene.

– Når kommunerne vurderer, at en person ikke kan overskue konsekvensen af en afgørelse, så skal de skrive til Statsforvaltningen og sørge for, at der bliver bevilliget en personlig værge. Det gør de bare meget sjældent, siger Sanne Møller, advokat med speciale i socialret, og fortsætter:

– Jeg har aldrig hørt om, at en kommune har ringet og bedt om at få en person under værgemål.

Klaus Petersen er blevet lam og har ikke nogen stemme efter en voldsom trafikulykke. Normalt vil en patient som Klaus blive placeret på et center for senhjerneskadede. Men Holbæk Kommune, hvor den 51-årige mand bor, har placeret ham på en institution for udviklingshæmmede (Rasmus Flindt). Vagthund Handicappet efter trafikulykke: Nu er han kommunens gidsel

Det er måske en god forklaring på, at kommunerne ikke er vilde med at give de svageste en stemme. For det nemlig lettere at svinge sparekniven og spare penge, når dem den svinges over ikke råber op.

– Det siger sig selv, at hvis du ikke har evnerne til at svare for dig, så har vi et stort problem. Man kan da godt forestille sig, at der er nogle kommuner, der spekulerer i det her.

Nogle gange sørger kommunen i stedet for en værge for at ansætte en støtte-kontakt-person. Men det giver advokaten heller ikke meget for:

– Tit har de en støtte-kontaktperson, men undskyld mig udtrykket, men de er ofte i seng med fjenden, fordi de er kommunens mand. Der er lidt kasket sammenblanding, siger Sanne Møller.

Alvorligt problem

En af de organisationer, der ofte oplever kommunerne glemmer at høre, hvad der er de svagestes interesse, er de udviklingshæmmede talerør LEV.

– Det, vi har oplevet de sidste 3-4 år er, at der er rigtigt mange udviklingshæmmede, der har fået frataget deres ledsagerordning. Det har store konsekvenser for det fængsler dem til deres hjem uden chance for at komme ud, siger Sytter Kristensen, formand for LEV, og fortsætter:

– Der er vores klare opfattelse, at der er en kæmpe gruppe af udviklingshæmmede, der aldrig klager, fordi de ikke kan eller har muligheden. Hvis grunden til, de ikke klager, er, at de er udviklingshæmmede, så synes jeg, vi har et meget alvorligt retssikkerhedsproblem - og faktisk også et moralsk problem.

0 kommentarer
Vis kommentarer