Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Demensbombe: 155.000 danskere rammes af dødelig hjernesygdom

Danmark løbes over ende af en voldsom demensbølge. De ansvarlige politikere skal handle nu, hvis sygdommen skal begrænses i omfang, advarer læge og patientorganisation

Christian Hedegaard er en af de mange danskere, der har demens. Han fik konstateret Alzheimers i 2011. (Foto: Ernst Van Norde)
Christian Hedegaard er en af de mange danskere, der har demens. Han fik konstateret Alzheimers i 2011. (Foto: Ernst Van Norde)

Et stigende antal danskere rammes af en hensynsløs demenssygdom, der først æder hukommelsen og minderne bort og til slut slår de ramte ihjel.

I dag forventes 90.000 danskere at være ramt af sygdommen, der lige nu vokser eksplosivt. Det Nationale Videnscenter for Demens på Rigshospitalet forventer derfor, at tallet vil være steget til 155.000 i 2040.

Christian og Margit har været gift i 47 år. De tager en dag ad gangen og vil ikke lade sig gå på af Christians diagnose. (Foto: Ernst Van Norde) Vagthund Fra direktør til "halvtosse"

Eksperter og interesseorganisationer ringer lige nu i alarmklokkerne.

- Der bliver flere og flere demente, og det er vigtigt, de får stillet den rigtige diagnose hurtigt. Problemet er, at hverken de praktiserende læger eller hospitalerne har kapaciteten til at få udredt patienterne. Det betyder, at det ikke er alle, der har symptomer på demens, der bliver udredt, siger Steen Hasselbalch, professor på Det Nationale Videnscenter for Demens.

Nye forskningsresultater viser, at man kan forebygge demens. (Foto: Nima Stock) Vagthund 33 procent kan reddes

Politikerne ser til med åbne øjne
Manglen på en tidlig diagnose har fatale konsekvenser. Jo senere sygdommen opdages og behandles, des dårligere chancer har patienten for at bremse dens udvikling.

Men selvom den epidemilignende udbredelse af sygdommen er velkendt, så har regeringen med sundhedsminister Nick Hækkerup (S) i spidsen ikke gjort meget for de demensramte.

Vagthund 10 faresignaler på demens

- Hvis man kigger i regeringens seneste sundhedsudspil, så er ordet demens ikke nævnt med et ord.

- Underprioriteringen betyder, at de demente har et større forbrug af smertestillende medicin og de lever tre-fire gange kortere, hvis de får en kræftsygdom. Det er jo ikke værdigt, siger Nis Peder Nissen, direktør i Alzheimerforeningen.

Udgifterne til pleje og behandling op mod 16 milliarder kroner. Den manglende handling har også store samfundsøkonomiske konsekvenser. Demente har eksempelvis større risiko for dyre genindlæggelser, fordi sygdomssymptomer bliver overset.

Fakta om demens

Demens er en sygdom, der langsomt nedbryder hjernen. Opstår der ikke andre komplikationer, vil sygdommen langsomt slå patienten ihjel.

Demens er den femte hyppigste dødsårsag i Danmark, og hver tredje person over 65 år vil dø med en demenssygdom.

I Danmark lever 90.000 mennesker med en demenssygdom. I 2040 forventes antallet af demente over 60 år at vokse til 155.000.

Der findes over 100 forskellige former for demens. Det er meget vigtigt for behandlingen, at lægen får stillet den korrekte diagnose.

Kun en tredjedel af alle demente får stillet en specifik demensdiagnose.

Demens er den femte hyppigste dødsårsag i Danmark. Hver tredje person over 65 år vil dø med en demenssygdom.

Kilde: Alzheimerforeningen.dk

Kommunerne er ikke klar
Det er ikke kun på hospitalerne og hos den praktiserende læge, at beredskabet til at tage sig af demens ikke står klar. Plejen til de patienter, der allerede har udviklet demens, halter også efter ude i kommunen.

- Langt hovedparten af de folk, der bor på et plejehjem, har en demenssygdom, og dem vil der komme mange flere af. Men kommunerne er ikke gearet til at pleje de her mennesker for deres sygdom, siger Nis Peder Nissen.

Vagthund Sådan undgår du demens

Han sender en appel til politikerne om at vågne op og se problemet i øjnene:

- Der er tre handlingsplaner på kræft. Vi skal have et tilsvarende fokus på demenssygdomme. Både Folketinget og regionerne skal handle, siger Nis Peder Nissen.

Sundhedsminister: Jeg er opmærksom

Ekstra Bladet har bedt sundhedsminister, Nick Hækkerup, om at forholde sig til det stigende antal demente. Han svarer i en mail:

- Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at antallet af demente vil stige til 155.000 i 2040 fra de op imod 90.000 demente, der er i dag. Hvad er der er gjort for at forberede Danmark på den udvikling?

- Vi skal sætte ind på flere fronter. Men grundlæggende handler det om, at vi skal sørge for, at sundhedsvæsnet kan give de mange mennesker, der desværre forventes at få en demenssygdom i fremtiden, en ordentlig behandling og pleje. Vi har lavet retningslinjer for udredning og behandling af demens. De skal være med til at løfte kvaliteten.

- Når man er bevidst om, at der vil ske en eksplosion i demente, hvorfor er der ikke nævnt et ord om demens i det nye sundhedsudspil?

- Jeg er opmærksom på de demente, og strategien har flere initiativer, der vil styrke sundhedsvæsnet generelt og dermed også gavne patienter med demens. Vi også give beboere på plejecentre, hvor rigtig mange har en demenssygdom, tilbud om at få en fast læge tilknyttet.

- Hvad vil du som minister gøre for at hjælpe de mange borgere, der får demens?

- I dag er der desværre ikke medicin, der kan kurere demens. Men der findes medicin, som kan udskyde sygdomssymptomer og forbedre livskvaliteten for demensramte. Og derfor er det også en fordel for patienten, at man så tidligt som muligt kan stille en demensdiagnose og sætte ind med den rette behandling.

- Det er derfor et klart fremskridt, at vi har indført udredningsretten, der giver patienter ret til at få en diagnose inden for 30 dage, så de kan komme i behandling for deres sygdom.

- Rapporten opfordrer WHO til at lave store oplysningskampagner om risikonedsættelse ved demens –hvordan vil I oplyse om danskerne om, at de selv kan forebygge demens?

-Vi har faktisk lavet en stor oplysningskampagne om demens sidste år. Den skulle blandt andet øge opmærksomheden i befolkningen på de tidlige symptomer på demens og få flere til at gå til lægen. Det er vigtigt, for jo tidligere i sygdomsforløbet man får en diagnose, jo før kan man komme i behandling. Og det kan i sidste ende betyde flere gode leveår for den syge.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen