Baby smittet med mæslinger

Et 13 måneder gammelt barn kan have smittet andre på hospital, svømmehold og i vuggestuen

Peter Henrik Andersen fra Statens Serum Institut fortæller om mæslinger

Et barn på 13 måneder fra Roskilde-området er smittet med mæslinger og kan potentielt under en hospitalsindlæggelse have smittet andre. Barnet har også gået til babysvømning og i vuggestue, hvor der potentielt også kan være sket smitte.

Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed, som har informeret og instrueret forældre til børn på svømmeholdet og barnets daginstitution om mæslingerne.

Da Sjællands Universitetshospital i Roskilde konstaterede, at barnet var smittet, igangsatte man en række procedurer for at få overblik over eventuelt smittede på hospitalet.

Samfund - 7. mar. 2019 - kl. 17:24 Baby smittet med mæslinger

Begrænse smitten
Hospitalet har ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed sikret, at personer, der har opholdt sig på hospitalets børneafdeling fra 12. marts klokken 21.30 til 13. marts klokken 10.15 og kan have været udsat for mæslingesmitte, har fået besked om, hvordan de skal forholde sig.

- Styrelsen for Patientsikkerhed foretager altid smitteopsporing ved mæslingetilfælde og sikrer information og rådgivning for at begrænse smitten, siger Jeppe Nørgaard Rasmussen, overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Personer, der har opholdt sig på Sjællands Universitetshospital Roskilde i det pågældende tidsrum, og som kan have været udsat for mæslingesmitte, har fået besked. Så har man opholdt sig på hospitalet i Roskilde, og er man ikke blevet kontaktet vedrørende mæslinger, behøver man ikke være bekymret.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
 

Ekstra Bladets fotograf er en af de mange voksne, som ikke var klar over, at han ikke blev vaccineret mod mæslinger som barn. Det blev klaret hurtigt og smertefrit. Foto: Søren Schmidt / Rasmus Flindt Pedersen Tips og guides 100.000 er ikke mæslinge-vaccineret: Sådan tjekker du dig selv

Mød ikke op uanmeldt
Trods flere tilfælde tilfælde af mæslinger hos spædbørn ændrer Sundhedsstyrelsen ikke umiddelbart sine anbefalinger om MFR-vaccinationen, så den eventuelt skulle gives tidligere end i 15 måneders-alderen.

Myndighederne fastholder, at mæslinger stadig er en sjælden sygdom i Danmark, og at risikoen for at blive smittet generelt er lille.

Modelfoto: Shutterstock Videnskab & teknik - 5. mar. 2019 - kl. 10:46 Kæmpe dansk studie afliver vaccine-myte

- Har man symptomer på mæslinger, og er man ikke vaccineret eller har haft sygdommen, skal man ringe til sin læge. Man skal ikke møde op uanmeldt, da mæslinger er meget smitsomt, og man dermed risikerer at smitte andre i venteværelset, siger Jeppe Nørgaard Rasmussen.

- Hvis man ikke er vaccineret eller har haft sygdommen, kan man blive vaccineret i op til tre døgn, efter man er smittet. Man kan få behandling med antistoffer i op til seks døgn efter smittetidspunktet. Så har man været udsat for smitte inden for seks døgn, kan man få forebyggende behandling, der kan hindre, at man udvikler mæslinger, fortsætter han.

Så farligt er mæslinger

Mæslinger er en ekstremt smitsom luftbåren virus. Den smitter blandt andet via hoste. Viruspartiklerne kan blive hængende i op mod to timer, og man kan dermed blive smittet uden overhovedet at have været i nærheden af den smittede person.

Mæslinger viser sig ved feber, forkølelse og overfølsomhed over for lys. Tre til fire dage ses et udslæt, som starter i ansigtet og bevæger sig ned over kroppen.

En ud af 15 mæslingesmittede får mellemørebetændelse.

Lungebetændelse ses en ud af 25 med mæslinger.

Hjernebetændelse vil ses hos 1 ud af 2500 med mæslinger.

Blodplademangel vil ses hos 1 ud af 3500 med mæslinger.

Takket være de gode hospitalsforhold, vil få børn dø af mæslinger i Danmark.

Alligevel vil mæslinger koste en ud af 2.500-3.000 livet. Dødeligheden er væsentligt højere i udviklingslande: Her dør mellem en og fem ud af 100 mæslingetilfælde.

(Kilde: Statens Serum Institut)

Sådan behandles mæslinger

Hvis man ved, at man har været udsat for mæslingevirus uden at være immun, så bør man reagere hurtigt, da det er muligt at lave en forebyggende behandling.

- Hvis man er hurtig nok, så kan man faktisk vaccinere tre døgn efter smitte og undgå at få sygdommen.

- Derefter kan man stadig give det, man kalder 'passiv beskyttelse', altså antistoffer. Immunoglobulin, som det hedder. De indeholder beskyttelse mod mæslinger, og dem kan man give i op til seks døgn efter, siger afdelingslæge hos Statens Serum Institut Peter Henrik Andersen.

Symptomerne på mæslinger minder om symptomerne på en voldsom forkølelse, hvor man får høj feber, røde øjne og næsen løber. Senere i sygdomsforløbet udvikler man det karakteristiske udslæt.

Der er ikke nogen behandling for mæslinger, når sygdommen er i udbrud. Man bør holde den syge i isolation den første uge for at mindske smittefaren, og det er vigtigt at få tilstrækkelig væske. Der kan gives behandling, som lindrer symptomerne ved eksempelvis hoste.

Vaccination giver livslang beskyttelse mod mæslinger.

Kilde: Statens Serum Institut.

Opdateres ...

75 kommentarer
Vis kommentarer