Danske mæslinger stammer fra Sverige

Danske mæslinge-tilfælde stammer fra svensk udbrud, men kan spores helt tilbage til Indien

(AP/dpa, Lukas Schulze)
(AP/dpa, Lukas Schulze)

De to tilfælde af mæslinger, der indtil nu har ramt Danmark i år, stammer fra virus, som er rejst hele vejen fra Indien til Sverige og så til Danmark.

Det kan Statens Serum Institut konkludere efter at have gennemført et større stykke detektivarbejde for at finde frem til, hvor de to danske tilfælde af mæslinger stammer fra.

- Der er fundet 100 procent overensstemmelse med mæslingetilfælde rapporteret i Malmø i januar 2015 og de danske tilfælde, skriver Statens Serum Institut.

- Videre detektivarbejde har sporet disse mæslingevirus til Indien og mæslingetilfælde rapporteret fra Indien i efteråret 2014, lyder det.

Se også: Mæslinger: Fup og fakta om farlig børnesygdom

Dermed står det klart, at de danske mæslingetilfælde altså ikke stammer fra Tyskland, som lige nu er ramt af et alvorligt mæslingeudbrud.

Her er der nu konstateret mere end 500 tilfælde og et enkelt dødsfald på grund af mæslinger.

At de danske mæslinger stammer fra Sverige betyder ikke, at sygdommen er mindre farlig, siger professor og overlæge Thea Kølsen Fischer, som er afsnitsleder for Virologisk Overvågning og Forskning ved Statens Serum Institut.

- Mæslinger er mæslinger, og uanset subtype, så er risikoen for alvorlig mæslingesygdom den samme, siger hun.

Ifølge Thea Kølsen Fischer er det vigtigt at finde frem til, hvor smitten kommer fra.

- Vi kan bruge det til at finde ud af, hvordan det i et samfund som vores med gratis vaccine alligevel er muligt at få sygdomme som mæslinger med sig hjem og starte et udbrud både i Danmark og i Sverige. Det er ret bemærkelsesværdigt, siger hun.

- Det fortæller noget om globaliseringen og om, at man ikke skal længere end til Malmø for at få noget så eksotisk som mæslinger med hjem, tilføjer Thea Kølsen Fischer.

Fakta om mæslinger

Mæslinger i dag

Berlin er i øjeblikket ramt af det værste udbrud af mæslinger i 14 år. 254 nye tilfælde blev i januar 2015 registreret - flere end halvdelen af de smittede er voksne.

De tyske sundhedsmyndigheder såvel som de danske opfordrer til at blive vaccineret.

Også Sverige har op til weekenden konstateret det første tilfælde af mæslinger, som kan spores direkte til det tyske udbrud. En kvinde, der netop havde besøgt Tyskland, er blevet smittet.

Mæslinger cirkulerer fortsat i en række lande både inden for Europa og i fjernere dele af verden, og giver anledning til store udbrud. WHO har den 25. februar 2015 opfordret alle medlemslande i Europaregionen til at øge vaccinationstilslutningen, således at store udbrud kan undgås, og målet om elimination af sygdommen kan opnås.

(Kilde: Statens Serum Institut)

Så meget smitter mæslinger

Mæslinger er en ekstremt smitsom luftbåren virus. Den smitter blandt andet via hoste.. Viruspartiklerne kan blive hængende i op mod 2 timer , og man kan dermed blive smittet uden overhovedet at have været i nærheden af den smittede person.

(Kilde: Statens Serum Institut)

Symptomer

Mæslinger viser sig ved feber, forkølelse og overfølsomhed over for lys. Tre til fire dage ses et udslæt, som starter i ansigtet og bevæger sig ned over kroppen.

En ud af 15 mæslingesmittede får mellemørebetændelse.

Lungebetændelse ses en ud af 25 med mæslinger.

Hjernebetændelse vil ses hos 1 ud af 2500 med mæslinger.

Blodplademangel vil ses hos 1 ud af 3500 med mæslinger.

I Danmark vil få børn takket være gode hospitalsforhold dø af mæslinger.

Alligevel vil mæslinger koste en ud af 2.500-3.000 livet. Dødeligheden er væsentligt højere i udviklingslande: Her dør mellem en og fem ud af 100 mæslingetilfælde.

(Kilde: Statens Serum Institut)

Hvornår gives vaccinen?

MFR-vaccinen gives i 15-måneders-alderen for at være sikker på, at virkningen ikke bliver forhindret af de medfødte antistoffer. De første 6-12 måneder efter fødslen er barnet beskyttet af sin mors antistoffer mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, som er overført under graviditeten - hvis mor altså er vaccineret eller er blevet immun efter sygdommene. Hvis MFR-vaccinen gives for tidligt, kan antistofferne derfor hindre vaccinen i at virke.

Barnet revaccineres ved fire års alderen. Ældre børn, som ikke har fået 4 års-vaccinen, får anden vaccination i 12 årsalderen.

(Kilde: Sundhed.dk)

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere