’Den var helt sort’: Emily nær død efter stor tampon-fejl

20-årige Emily glemte en tampon i ni dage. Da hun endelig kom i tanker om den, havde hun fået akut blodforgiftning. Havde hun efterladt den længere, havde hun været død

(Foto: Facebook/Emily Pankhurst)
(Foto: Facebook/Emily Pankhurst)

Den 20-årige kvindelige studerende fra Maidstone i England, Emily Pankhurst, så døden i øjnene i tre dage på Intensiv-afdelingen, efter at være blevet forgiftet af en glemt tampon.

Kvinden havde glemt tamponen oppe i sig selv i hele ni dage. Da hun endelig kom i tanker om den, var den slet ikke til at genkende.

’Da det gik op for mig, at tamponen var i mig og jeg trak den ud, var den helt sort. Den var tydeligvis dækket af bakterier, siger Emily Pankhurst, som til daglig studerer kriminologi på universitet, ifølge britiske Mirror.

-Jeg ville ikke have vidst, hvad det var, hvis det ikke var for snoren. Det var forfærdeligt. Jeg smed den omgående i toilettet, og jeg fik kvalme.

En halv time efter, at den unge kvinde havde taget tamponen ud, blev hendes tale pludselig usammenhængende, og hendes hud blev ’marmoreret’. Da hun også var ved at besvime, ringede hun til alarmcentralen, og blev straks hentet af en ambulance. Her fortalte redningspersonalet, at hun udviste samtlige tegn på blodforgiftning, og derfor blev de blå blink sat til.

I tre dage var Emily Pankhurst indlagt på det lokale hospital i Maidstone. Der skulle hele 12 forskellige typer antibiotika til for, at hun endelig fik det bedre.

-Jeg har aldrig følt sådan en smerte før, så jeg fik morfin. Lægerne sagde, at hvis jeg havde efterladt den i længere tid, ville jeg have været død, siger Emily Pankhurst.

83 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere