Diagnose-kaos: Fire af ti patienter venter for længe

To år efter udredningsretten trådte i kraft, venter 38 procent af patienterne stadig for længe på deres diagnose

Mere end 113.000 danskere har inden for et år ventet for længe på at få stillet en diagnose. Så længe diagnosen ikke er stillet, må de kigge langt efter den rigtige behandling. Arkivfoto: Ditte Valente
Mere end 113.000 danskere har inden for et år ventet for længe på at få stillet en diagnose. Så længe diagnosen ikke er stillet, må de kigge langt efter den rigtige behandling. Arkivfoto: Ditte Valente

TIP OS: Er du blevet svigtet af sundhedsvæsnet? Send os dit tip på en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Om få dage kan udredningsretten holde sin to års fødselsdag, men der bliver ikke ret meget at fejre. For selv om landets regioner fik varslet patientrettigheden ni måneder før den trådte i kraft, har de fortsat mere end svært ved at stille diagnoser inden for de 30 dage, som retten foreskriver.

Fra april sidste år til og med marts i år har over 113.000 danskere – svarende til 38 procent af de patienter, som er i et udredningsforløb – ventet mere end 30 dage på deres diagnose. I årets første kvartal lå den gennemsnitlige udredningstid endda på rekordhøje 39 dage. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

- Det tal er alt for højt. Der er alt for mange, som ikke bliver udredt til tiden, konstaterer Morten Freil, direktør for Danske Patienter.

Sundhed - 11. aug. 2015 - kl. 13:50 Monica mistede sin far: Lægerne 'glemte' kræftscanninger

Astmatikere, allergikere samt patienter med mistanke om epilepsi, spastiske lammelser og andre medicinske hjernesygdomme hører til de patienter, som ofte venter for længe på deres diagnose. Og det kan få konsekvenser, fordi uden en diagnose får de ikke den rigtige behandling for deres lidelser.

Den er hel gal for de omkring 90.000 danskere, som har en demenssygdom. Lige nu risikerer de at skulle vente op til 42 uger på at blive undersøgt. 

– Det er uomgængeligt, at udredningsretten ikke har virket godt nok, og den kan kun komme til at virke, hvis man fra politisk side tilfører de tilstrækkelige ressourcer til tidlig opsporing og ordentlig udredning af demens, siger Nis Peter Nissen, direktør for Alzheimersforeningen.

13-årige Someia Kürstein er ulykkelig over, at hun nu skal holde sommerferie i en hospitalsseng. Foto: Jan Unger Sundhed - 17. jul. 2015 - kl. 13:59 TV: Læger lyttede ikke, Someia sprængte sin blindtarm

Udredningsretten trådte i kraft 1. september 2013 og siger, at du har ret til at blive udredt inden for 30 dage efter, at hospitalet har modtaget henvisningen fra din læge. Kan det ikke lade sig gøre, har du ret til at få lagt en plan for, hvordan udredningen så kan foregå.

- For nogle sygdomme er udredningen så kompleks, at en frist på 30 dage rent sundhedsfagligt oftest ikke giver mening. Men det kan altså langt fra forklare, at fire ud af ti patienter venter for længe på deres diagnose, mener Morten Freil.

Se også: Nominér din sundhedshelt: Helene gjorde mig tryg, da Brian skulle dø

Formanden for Danske Regioners sundhedsudvalg Ulla Astman forklarer, at en stor del af patienterne får tilbud om hurtigere udredning, men de vælger at takke nej.

– De foretrækker at blive undersøgt på deres lokale sygehus, selv om det betyder, at der er længere ventetid, forklarer Ulla Astman, som dog medgiver, at det ikke inden for alle områder er muligt, at tilbyde patienterne udredning inden for 30 dage.

- Der er nogle flaskehalse, hvor vi mangler specialister og derfor ikke kan udrede patienterne i tilstrækkeligt omfang. Det skal vi gøre bedre, siger Astman.

Sådan er udredningsretten skruet sammen

1. september 2013 trådte udredningsretten i kraft.

Det betyder, at patienter med fysiske sygdomme – hvis det er fagligt muligt – har ret til at få stillet en diagnose inden for 30 dage efter, at hospitalet har modtaget henvisningen på patienten.

Hvis hospitalet ikke kan det, skal det forsøge at få patienten udredt inden for de 30 dage på et andet offentligt eller privat hospital.

Er det ikke muligt at udrede patienten til tiden, skal der inden for tidsfristen lægges en plan for, hvordan udredningen så kommer til at foregå.

For patienter med kræft- og hjertesygdomme gælder desuden reglerne om maksimale ventetider, hvor tidsfristerne er endnu kortere.

Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

22 kommentarer
Vis kommentarer