Dødssyge kræftpatienter bliver forskelsbehandlet

Der er en klar forskel i blandt andet behandling, rehabilitering og dødelighed, når man kigger på indkomst- og uddannelsesniveau

Arkivfoto: Finn Frandsen
Arkivfoto: Finn Frandsen

Der er større risiko for, at du dør, får dårligere behandling og ringere rehabilitering, hvis du får kræft og er lavtlønnet, uuddannet, lever alene og er ældre. Det viser flere nyere undersøgelser fra Kræftens Bekæmpelse.

Eksempelvis er det kun ca. 68 procent af de uuddannede kvinder med livmoderhalskræft, der stadig er i live efter fem år, mens det samme gælder for 78 procent af kvinder med en videregående uddannelse.

Det samme nedslående resultat gør sig gældende for patienter med lymfekræft. Her er risikoen for at dø inden for de første fem år fem til ti procent højere, hvis du ingen uddannelse har eller er lavtlønnet. Og det tal stemmer overens med det generelle billede på dødeligheden for patienter med kræft i Danmark, fortæller Susanne Dalton, der er seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse:

- Generelt ser vi en helt klar forskel både i diagnosticering, behandling, rehabilitering og dødelighed, hvis vi kigger på indkomst- og uddannelsesniveauet. Vi ser især forskellen, når det gælder diagnose og så igen under rehabilitering og genoptræning, altså kontakter med sundhedsvæsenet, hvor man selv skal være lidt opsøgende, forklarer hun.

Livsstilssygdomme rammer skævt

En spritny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at kræftpatienter med videregående uddannelse har 33 procent større chance at komme i genoptræning end patienter, som ikke har taget en uddannelse efter folkeskolen.

Der er mange forskellige grunde til uligheden. Susanne Dalton peger på to væsentlige faktorer: Dels rammer livsstils-betingede sygdomme skævt i samfundet. For eksempel er der flere af de socialt sårbare, der rammes af sygdomme, der er svære at helbrede, f.eks. lungekræft, blærekræft og kræft i maven.

Dels har flere af de socialt sårbare kræftpatienter også andre alvorlige sygdomme på samme tid, hvilket har væsentlig betydning for helbredelse, ligesom de bliver diagnosticeret senere. Susanne Dalton peger også på nogle sociale kompetencer, der kan have betydning for disse forskelle.

- Jo mere vi ligner hinanden, jo bedre forstår vi hinanden, forklarer Susanne Dalton, og henviser til, at hvis man selv er højtuddannet, kan det måske være lettere at kommunikere med en højtuddannet læge.

- Har man en evne til at kunne forklare sine symptomer, sætte spørgsmålstegn og få spurgt til de ting, man ikke forstår, kan lægen jo nemmere danne sig et billede af, at her skal man reagere.

Den ældre generation har også problemer på området:

- Mange ældre er mere autoritetstro og stiller måske ikke så mange spørgsmål, når de går til lægen, som unge mennesker gør det. Enlige mangler også en partner, der kan lægge mærke til, hvis helbredet bliver dårligere, og kan sørge for, man kommer af sted til lægen, siger Susanne Dalton og understreger, at det er vigtigt at gøre sig klart, at dette er forskelle i samfundet, som ikke bare har relevans for en marginaliseret gruppe socialt svage borgere – blandt kræftpatienter er det cirka en fjerdedel til en tredjedel, som ikke har anden uddannelse end folkeskole.

Sundhedsministeren: Det er uacceptabelt

Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) siger, at det er fuldstændig uacceptabelt, at kræftpatienter med korte uddannelser får en dårligere behandling sundhedsvæsnet andre patienter.

- Vi skal have gjort op med uligheden, så alle kræftpatienter – også de, der måske ikke stiller de store krav og er mere tavse – får de bedste muligheder for at blive raske og komme sig over deres sygdom.

- Hvad gør I for at bekæmpe denne ulighed?

- Lægerne og andre sundhedspersoner, som er involveret i behandlingen, skal have bedre tid til at lytte til patienter. Vi har derfor sat knap 300 mio. kr. af til bedre patient-inddragelse, for det er simpelt hen så vigtigt, at patienterne føler, at de bliver taget seriøst, og at de inddrages i behandlingen – ikke kun for deres egen og de pårørendes skyld, men også for sygehuspersonalet, som på den måde får mulighed for at give en bedre behandling, siger Nick Hækkerup.

37 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere