Drak syv store fadøl dagligt: Se Pauls vilde forvandling

- Jeg kunne ikke engang binde mine egne snørebånd, fortæller engelske Paul Aitchison. Han har siden tabt 90 kilo

Sådan så ud Paul ud før vægttabet. Foto: Janet Tansley
Sådan så ud Paul ud før vægttabet. Foto: Janet Tansley

De fleste holder formentlig af en kold fadøl eller en god engelsk morgenmad, selvom ingen af disse er det sundeste.

For engelske Paul Aitchison fra Liverpool i England var begge dog en fast bestanddel af kosten.

En kost, der resulterede i, at kampvægten lød på knap 200 kilo, da den var højest.

- Jeg var så stor, at jeg ikke engang kunne bukke mig ned og binde mine egne snørebånd, siger Aitchison til Liverpool Echo.

Startskuddet
En chokerende oplevelse i feriebyen Benidorm i Spanien blev imidlertid startskuddet til Pauls vilde forvandling.

- Det var min søster og hendes mand, der havde booket det hotel, vi boede på, så jeg anede ikke, at det lå på toppen af en bakke, før vi tog afsted. Jeg blev rædselsslagen, da jeg så det. Jeg vidste udmærket godt, at der ikke var nogen chance for, at jeg kunne klare turen derop, og slet ikke i den spanske varme, siger Paul.

Med en hverdagskost, der også bestod af kager, kiks, hvidt sandwichbrød og takeaway, var den spanske trappe et regulært mareridt for Paul, der i sidste ende måtte lade sig transportere med taxa til hotellet.

- Den hotel-bakke fik mig til at indse, at jeg blev nødt til at gøre noget, fortæller han.

Episoden ligger nu to år tilbage, og siden har den ellers mad-glade Paul smidt knap 90 kilo, så han i dag vejer 110 kilo.

- Jeg skiftede min morgenmad ud med Weetabix (fiberholdige kiks, red.) med skummetmælk. Til frokost spiser jeg mørkt brød eller frugt. Til aftensmad spiser konen og jeg en sund gryderet, siger Aitchison.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sådan ser han ud i dag. Foto: Janet Tansley
Sådan ser han ud i dag. Foto: Janet Tansley
 

Ikke i mål
I kraft af sin nye livsstil siger Paul, at han også har lagt øllene på hylden, selvom han tidligere drak 50 om ugen svarende til syv om dagen.

- Jeg anede ikke, at mit drikkeri var så dårligt for mig, så det er slut. Nu drikker jo kun light-cola eller vand, og jeg har det meget bedre, siger han.

Alligevel er Liverpool-drengen ikke helt i mål.

- Jeg ville gerne ende på 80 kilo, så der er stadig lidt vej endnu, men jeg tror på, at jeg kan klare det. Jeg har også en del overskydende hud, der skal fjernes, men min læge er positiv, da han har set, hvor godt jeg har klaret det, siger Paul.

- Mit liv er forandret, og det hæver jeg glasset på - et glas vand, afslutter han.

95 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere