Efter to-årig piges død: Nu reagerer formanden

Regionsrådsformanden i hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen, vil opprioritere børneområdet på regionens hospitaler, men vil endnu ikke pege på, hvor pengene skal komme fra

Sophie Hæstorp Andersen er enig i, at der skal flere hænder ud på hospitalerne, men forklarer, at for at nogle områder kan opprioriteres, må andre områder nedprioriteres. Foto: Jonas Olufsen
Sophie Hæstorp Andersen er enig i, at der skal flere hænder ud på hospitalerne, men forklarer, at for at nogle områder kan opprioriteres, må andre områder nedprioriteres. Foto: Jonas Olufsen

Sophie Hæstorp Andersen (S) kom torsdag aften noget senere hjem fra arbejde end normalt.

Hun er regionsrådsformand i hovedstaden og havde takket ja til at komme med en børnelæge fra Hvidovre Hospital på aftenvagt for med egne øjne at se, hvor travlt der kan være, når forældre til syge børn søger hjælp.

Invitationen til at komme med på aftenvagt blev fremsendt i kølvandet på Ekstra Bladets afdækning af, hvordan den kun to-årige Olivia i marts 2018 døde af væskemangel efter en række fatale fejl på netop Hvidovre Hospital.

- Vi talte rigtig mange gange om Olivia, hvad der var sket dengang og hvilke forandringer, der siden er sket på afdelingen. Og samtidig kunne jeg mærke usikkerheden omkring, om de nu kunne udskrive det enkelte barn. 'Har vi gennemgået det hele, og er vi sikre på, at der er lavet en klar plan for, hvor meget det her barn skal spise og drikke?', fortæller Sophie Hæstorp Andersen om sin aftenvagt på børneafdelingen.

- På den måde har Olivias tragiske død betydet en helt anden kvalitet for de børn, der kommer ind nu. Det drejer sig blandt andet om en meget mere systematisk tilgang. Også når der er travlt.

Tryghed skal bevares
I det hele taget bekræftede besøget regionsrådsformanden i, at børneområdet i regionen skal opprioriteres.

- Der skal være en tryghed for, at barnet bliver set, når vi som forældre oplever, at vores barn er kommet til skade. Vi har allerede et mål om, at alle skal ses inden for tre timer, efter de er kommet ind. Hvis den tryghed skal bevares, så bliver vi nødt til at have fokus på området, og vi bliver nødt til at lave nogle investeringer på området. Det er jeg helt overbevist om, siger hun.

Hun kan dog ikke uden videre fremtrylle en pose penge til formålet. De seneste mange år er der årligt blevet skåret i hospitalernes budgetter. Ikke bare i hovedstaden, men over hele landet.

- Hvilke områder skal så skæres, hvis der skal være ekstra penge til børnene?

- Det er et rigtig godt spørgsmål, og det er noget, vi politisk skal tage stilling til, når vi laver de årlige budgetter. Jeg kan ikke pege på et særskilt område, for der er mange steder i sundhedsvæsnet, hvor vi helt sikkert godt kunne bruge flere ressourcer, men hvor vi hele tiden bliver nødt til at se på, om vi kan gøre tingene smartere.

I familiens nye lejlighed har Olivia fået en mindeplads med fotos, sange og breve, en lille tot af hendes røde hår, tegninger, hendes yndlingsfigurer og idol Minnie Mouse. Aftryk af hendes små hænder og fødder. Dybe minder, der altid vil være en del af den lille familie..Foto: Olivia Loftlund Vagthund Olivia havde jo bare dårlig mave 

To-årige Olivia mistede livet på grund af væskemangel efter en række fejl på børneafdelingen her på Hvidovre Hospital.  Foto: Jonas Olufson
To-årige Olivia mistede livet på grund af væskemangel efter en række fejl på børneafdelingen her på Hvidovre Hospital. Foto: Jonas Olufson

Tre-fire år gamle gengangere
- Hvad kan I gøre for at tilføre flere ressourcer på kort sigt?

- Vi kan eksempelvis se på, hvor vi får flest henvendelser i regionen. Vi er måske ikke gode nok til at få sendt folk hen til de steder, hvor vi hurtigst kan tage imod dem, eller til at sikre, at ressourcerne er til stede de steder, hvor de oplever det største pres.

- Og for nogle af de børn, jeg så, var det ikke første gang, at de var på akutmodtagelsen, selvom de kun var tre-fire år gamle. Nogle af deres sygehistorier kunne måske have været forebygget med en bedre indsats fra både vuggestue og sundhedsplejerskens side. Det kræver selvfølgelig ikke kun et samarbejde med kommunerne, men også med de praktiserende læger, og det er vi meget villige til at kigge på.

- Var der noget på den her aftenvagt, der var anderledes end du havde forventet?

- Det kom nok lidt bag på mig - selvom jeg godt ved det i forvejen - at halvdelen af børnene, havde udenlandsk-klingende navne. Det siger noget om den ulighed, der er inden for sundshedsområdet. Vi talte med en del forældre, der ikke havde dansk som førstesprog, hvor det kunne skabe nogle barrierer, og det gør jo, at det tager længere tid at behandle de her børn.

- Mange havde været ved deres egen læge tidligere på dagen, men ender alligevel på børneafdelingen, fordi de måske er usikre på, hvad det egentligt er, deres egen læge har sagt. Med et bedre samarbejde mellem kommuner og læger, kunne vi måske forebygge nogle af de her indlæggelser.

Ekstra Bladet ville gerne have været med på aftenvagten sammen med Sophie Hæstorp Andersen, men af hensyn til patienterne kunne det ikke lade sig gøre.

Anders og Louise Kressner mistede i marts deres toårige datter på grund af fejl og travlhed på Hvidovre Hospital. Nu kæmper de for at de ansvarlige og politikerne får øjnene op og sikrer, at besparelser ikke igen vil koste et barn livet. Foto: Olivia Loftlund Tæt på Toårige Olivia døde: Ledelsen på Hvidovre Hospital var advaret

Lægeforeningen: Der skal milliarder til

 

Lægeforeningen mener - i modsætning til Sophie Hæstrop Andersen - ikke, at der kan effektiviseres og omprioriteres mere i det danske sundhedsvæsen. Der er kun én vej frem, og det er flere penge.

- Vi har forsøgt med effektiviseringer i 15 år, og er kommet langt med det, men vi har ikke et sundhedsvæsen længere, der er fyldt med ressourcer, som kan findes gennem effektiviseringer. Det har vi været igennem, og der er ikke mere at hente der, siger foreningens formand, Andreas Rudkjøbing.

Derfor foreslår Lægeforeningen, at politikerne fremover afsætter tre milliarder ekstra om året til sundhedsvæsnet. Det tal skal så stige til fire milliarder kroner i 2025.

Skindet på næsen
Og med det beløb vil sundhedsvæsnet endda ifølge lægeformanden fortsat kun lige præcis holde skindet på næsen.

- Der bliver flere ældre, og i mange år har vi talt om det, som noget der kommer, men lige nu står vi midt i det. Det slog igennem omkring 2011, og nu er vi nogle år henne. Det betyder helt konkret, at der i bare 2016 og 2017 kom 55.000 flere patienter, der skulle behandles, og i samme periode kom der kun fire ekstra ansatte. Så økonomien følger slet ikke med behovet for behandling, siger han og fortæller om en undersøgelse lavet af Lægeforeningen, hvor otte ud af ti læger svarer, at de oplever arbejdsdage, der er så hektiske, at det går ud over kvaliteten af behandlingen.

- Det er velkendt, at når der er travlt, og der eksempelvis er overbelægning, så truer det patientsikkerheden og kvaliteten i behandlingen, og det giver patienterne en utryg og dårlig oplevelse.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Christina Ehrenskjöld
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen