Forskere: Du bliver ’fuld’, når du sover for lidt

Det er meget vigtigere, end folk tror, at få søvn nok hver nat, lyder det fra eksperter

Søvnmangel gør dig til en fungerende alkoholiker, advarer eksperter. (Foto: Colourbox)
Søvnmangel gør dig til en fungerende alkoholiker, advarer eksperter. (Foto: Colourbox)

Hvis du ikke får så meget søvn, som kroppen har behov for, kan du ende i en tilstand, der minder meget om at være beruset, advarer eksperter ifølge Daily Mail.

Selv med seks timers søvn hver nat, kan du faktisk i løbet af få dage ende med at opbygge en ’søvngæld’, siger Olivia Walch, professor ved University of Michigan, i forbindelse med et nyt søvn-studie, som hun selv er medforfatter på.

Studiet viser, at især midaldrende mænd har en tendens til at lide af søvnmangel, fordi de er mest tilbøjelige til ikke at få de anbefalede 7-8 timers søvn i døgnet. Kvinder, derimod, går højere op i at få søvn nok, og planlægger deres søvn, så de i gennemsnit får lukket øjnene i omkring en halv time mere end mændene.

- Der skal ikke mange dage med for lidt søvn til før, man bliver funktionelt beruset. Forskere har fundet ud af, at overtræthed har den effekt, siger Olivia Welch.

- Og hvad der er skræmmende, er, at folk samtidig tror, at de udfører opgaver langt bedre, end de gør, siger hun.

Det nye søvnstudie er foretaget ud fra data fra en gratis smartphone-app, som skal hjælpe folk med at reducere jetlag. På den måde har forskerne fået adgang til oplysninger om flere tusinde menneskers søvnmønster, fordelt på lande, alder og køn.

Men vidste du, at det er lige så vigtigt ikke at sove for meget, som det er ikke at sove for lidt? For meget søvn er faktisk lige så usundt som rygning og alkohol.

14 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere