Forskere gør vild opdagelse: Sådan kan du kontrollere om du får en dreng eller en pige

Et hold forskere har fundet noget afgørende hos kvinder for, hvilket køn deres barn bliver

Forskere har testet 1411 kvinder før, under og efter deres graviditet. Foto: Polfoto
Forskere har testet 1411 kvinder før, under og efter deres graviditet. Foto: Polfoto

Der findes allerede mange gamle råd til, og myter om, hvad man kan gøre, hvis man hellere vil have en dreng end en pige – eller omvendt.

Men nu går forskningen skridtet videre end de gamle husmorråd om, hvornår og hvordan man skal bæres sig ad før og efter undfangelsen, hvis man vil påvirke sit kommende barns køn.

Meget tyder nemlig på, at kvinders blodtryk har en del at sige om, hvilket køn, de undfanger, skriver The Mirror.

Det er et hold forskere fra Mount Sinai Hospital i Toronto i Canada, som har opdaget, at kvinder med højt blodtryk har omkring 45 procent større sandsynlighed for at få drenge, end de, der har lavt blodtryk.

For at finde frem til det, samlede professor Ravi Retnakaran, som stod i spidsen for undersøgelsen, der er udgivet i det amerikanske lægetidsskrift Journal of Hypertension, 1411 kinesiske kvinder, som alle forsøgte at gravide.

Resultater kan være farlige
Både i begyndelse og undervejs i graviditeten var alle kvinderne til et lægetjek, hvor de både fik tjekket blodtryk, kolesteroltal, triglycerider og glukose.

Den store gruppe gravide kvinder endte med at få i alt 739 drenge og 672 piger, og efter at forskerne havde justeret de målte tal for variabler som alder, uddannelse, rygning, BMI-tal og taljemål, viste det sig, at det systoliske blodtryk (det maksimale tryk i pulsåren, som er det første, der læses op ved en måling) før graviditeten var højere hos kvinder, som endte med at føde drengebørn.

I forbindelse med udgivelsen af undersøgelsen advarer Ravi Retnakaran om, at viden om resultaterne kan være farlige i samfund, som foretrækker drengebørn over piger, fordi en kvindes blodtryk kan manipuleres.

Livsstilsvalg som rygning, overdrevent indtag af alkohol, overvægt, stress og mangel på motion og søvn kan alle føre til for højt blodtryk.

63 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere