Hård kritik efter ny 1813-skandale

Lone Serwins tragiske død, viser at akuttelefonen har akut brug for hjælp, lyder kritikken fra K og DF. Regionsrådsformanden kan ikke se, at telefonen er nødlidende 

Lone Serwin døde natten efter hun havde været i kontakt med 1813. Tag en Panodil og vent til i morgen, lød det råd hun fik, inden hun gik i seng. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Lone Serwin døde natten efter hun havde været i kontakt med 1813. Tag en Panodil og vent til i morgen, lød det råd hun fik, inden hun gik i seng. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Det vælter igen ind med hård kritik imod Region Hovedstadens udskældte akuttelefon 1813.

Kritikken kommer efter Ekstra Bladet artikler om Lone Serwins tragiske død. Den 51-årige kvinde ringede til akuttelefonen med smerter i lungerne, men fik at vide at hun skulle tage en panodil og kontakte sin læge næste dag.

Men Lone Serwin fik ikke aldrig muligheden for at tage til egen læge. Da hendes mand, Palle Madsen, vågnede næste morgen, var Lone død.

- Det er en skandale, kort og godt en skandale. Vi taler jo ikke om en sæk kartofler, man bare kan bære rundt på. Vi taler om menneskeliv og skæbner, l yder reaktionen fra det konservative medlem af Regionsrådet i Region Hovedstaden, Lene Kaspersen.

Se også: 1813 til Lone før hun døde: Snup en panodil

Hun mener, at fejl som denne skyldes, at telefonerne varetages af sygeplejersker, da de ikke har de fornødne kompetencer.

- De er ikke uddannet til det. Jeg er selv uddannet på Sygepleje- og Radiografskolen. De må ikke stille diagnoser, og det er det, man får dem til.

Hos Dansk Folkeparti er man ikke overrasket over den tragiske sag.

- Det er ikke noget nyt, at vi har problemer på regionens akuttelefon, og det er desværre nok ikke så overraskende, at der sker sådan noget, som der er sket med Lone Serwin, fortæller Kenneth Kristensen Berth fra DF’s gruppe i Regionsrådet i Region Hovedstaden.

Plus Her er Lones samtale med 1813

Trods kritikken mener regionsrådformand, Sophie Hæstorp Andersen (S), ikke, at det er et problem, at man får en sygeplejerske i røret, når man ringer til 1813.

- Jeg er meget tryg ved, at der sidder sygeplejersker på telefonen ligesom mange andre steder i sundhedssystemet, hvor borgerne bliver mødt af sygeplejersker på skadestuerne og hospitalerne og mange gange også ude hos de praktiserende læger.

Se også: Efter 1813-kaos: Markant flere akutte udrykninger

Regionsrådsformanden fortæller, at rådet løbende forsøger at få flere praktiserende læger med i ordningen, så borgerne fremover oftere vil få en læge i røret. Det giver Lene Kaspersen (C) dog ikke meget for. Hun kalder de igangværende forhandlinger med De Praktiserende Læger for ”en sludder for en sladder”.

- Regionsrådet må give en lodret ordre til formanden om at se at komme i gang. Nu er der gået over et år, og der er dødsfald med jævne mellemrum. Det går ikke, siger hun.

30 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen