Hjernerystelses-alarm: Ladt i stikken af lægerne

Sundhedsvæsnet tager ikke hånd om patienter med langvarig hjernerystelse – oftest må de selv finde frem til råd og vejledning

Patienter, patientforeninger og eksperter, som Ekstra Bladet har talt med, kritiserer de danske læger for ikke at have viden nok om hjernerystelser. (Foto: Polfoto)
Patienter, patientforeninger og eksperter, som Ekstra Bladet har talt med, kritiserer de danske læger for ikke at have viden nok om hjernerystelser. (Foto: Polfoto)

Hvert år rammes 25.000 danskere af en hjernerystelse. Heldigvis kommer langt de fleste hurtigt oven på igen.

Men 10 til 15 procent - altså et sted mellem 2500 og 3750 personer hvert år - oplever langvarige følger af hjernerystelsen.

De fleste læger i sundhedssystemet ved, hvordan en normal hjernerystelse skal håndteres, men når ubehaget efter at have fået en hjernerystelse ikke aftager efter en håndfuld dage, er historien en anden. Så aner mange læger ikke, hvad de skal stille op med patienten, som bliver ved med at lide af hovedpine, svimmelhed, lys- og lydfølsomhed, koncentrationsbesvær og træthed.

Sådan lyder kritikken fra en række hjernerystelsespatienter, patientforeninger og eksperter, som Ekstra Bladet har talt med.

Svært for patienten
Formand for Hjernerystelsesforeningen, Kim Friedrich, efterlyser konkrete tilbud til de patienter, der ikke sådan lige kommer over deres hjernerystelse.

- Der findes ikke nogle systematiske behandlingstilbud til hjernerystelsespatienter i det etablerede sundhedsvæsen. Der er nogle få private tilbud, men det kræver, at man har pengepungen i orden, siger han.

Også Lise Beha Erichsen, der er direktør i Hjernesagen, mener, at der kan tages bedre hånd om patienterne med kronisk hjernerystelse.

- Hvis hjernerystelsen betyder, at du ikke kan bibeholde dit familieliv og dit arbejde eller studie, får det meget stor betydning for dit privatliv og for dit samfundsliv. For du risikerer at blive hægtet af i samfundet, hvis du lider af en langvarig hjernerystelse. Der mangler viden i systemet om de langvarige følger. Og hvis der ikke bliver reageret på det og sat ind med træning og støtte, bliver det kun endnu sværere for patienten, siger hun.

Christiane Schaumburg-Müller måtte lægge sig i forældrenes kælder i fire måneder for at undgå dagslys. (Foto: Stine Bidstrup) Kendte Christiane: Jeg lå i en kælder i fire måneder

Mangelfuld information
Mange patienter med hjernerystelse bliver sendt hjem fra skadestuen eller lægen med nogle råd om at hvile sig og at tage den med ro de første par dage. Men kun de færreste får at vide, at hjernerystelsen ikke nødvendigvis er overstået på få dage. Nogle oplever eftervirkninger i op til seks måneder efter slaget, mens nogle døjer med generne i årevis.

Hos Hjernerystelsesforeningen, der forsøger at skabe et fællesskab blandt ramte af hjernerystelse, arbejder man blandt andet for, at der bliver taget korrekt hånd om hjernerystelser allerede på skadestuen eller hos den praktiserende læge for at minimere de langsigtede konsekvenser.

- Hospitalernes foldere om hjernerystelse svinger meget utrolig meget i kvalitet. Det er ikke de samme råd, der står i folderne. I nogle foldere står der for eksempel ikke engang, at man ikke må køre bil, siger Kim Freidrich, der efterlyser gode, ensrettede vejledninger overalt i systemet.

- Jeg tror, at der er rigtig mange, der kunne få forkortet deres sygeforløb, som for mange strækker sig over flere år, hvis der var mere viden om hjernerystelserne og hvis vejledningen fra lægerne var bedre. De kunne få et arbejde igen og et liv, der giver mere mening, siger han.

Må selv finde vej
Flere af de patienter, som Ekstra Bladet har talt med, har samtidig oplevet, at de har måttet agere deres 'egen advokat' i systemet og selv finde frem til de få behandlingsmuligheder, der er.

Den udlægning kan flere fagfolk genkende - blandt andet på Center for Hjerneskade i København.

- Jeg oplever, at en stor del af vores patienter selv må finde frem til os. Flere af dem, vi har haft i behandling her hos os, oplever, at de ikke bliver taget alvorligt i sundhedssystemet. Sikkert fordi mange tænker, at det 'bare' er en hjernerystelse, siger Henriette K. Henriksen, der er fysioterapeut ved Center for Hjerneskade i København, som er et af de få tværfaglige tilbud i Danmark direkte målrettet hjerneskaderamte.

På centret, der er en selvejende fond, hvilket betyder, at enten en kommune, en forsikring eller ens egen pengepung skal betale for behandlingen, har neuropsykologer og fysioterapeuter haft succes med at behandle og forbedre hjernerystelsesramtes livskvalitet, dog uden at kunne kurere patienterne fuldstændigt for deres symptomer.

Heidi Bjørklund døjer på femte år med en hjernerystelse, hun fik, da hun faldt på et sneglat fortov. (Foto: Philip Davali) Tæt på Heidi slog hovedet: Hjernerystet på femte år

Husk pauserne
Neuropsykolog Peter Christiansen fra Center for Hjerneskade råder alle, der fortsat kan mærke symptomerne fra deres hjernerystelse, til at skrue ned for aktivitetsniveauet og huske at tage forebyggende pauser.

- Pauser er et nøgleord. De skal have en forebyggende karakter. Man skal indlægge pauser, inden man falder ud over kanten af træthed, siger han og tilføjer:

- Langsomt kan man så forhåbentligt strække sit energiniveau, så det varer længere hen ad dagen. Og sørg for at starte langsomt op på arbejde. Det gælder om at have sig selv med hele tiden og ikke nå overforbrugsgrænsen, siger han og understreger, at man naturligvis skal søge læge, hvis symptomerne ikke forsvinder.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Forbrug
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen