Hospitalsdirektør efter kendiskritik: - Vi har en stor opgave

Fusioneringer har besværliggjort sammenhængen på hospitalerne, mener hospitalsdirektør

Gretelise Holm mistede sin mand, efter de ikke fik den nødvendige hjælp, selvom de befandt sig på Herlev Sygehus - fordi der ikke blev ringet 112, da han fik et hjerteanfald. Foto: Polfoto
Gretelise Holm mistede sin mand, efter de ikke fik den nødvendige hjælp, selvom de befandt sig på Herlev Sygehus - fordi der ikke blev ringet 112, da han fik et hjerteanfald. Foto: Polfoto

Der var blod på toiletbrættet og lort i kummen.

Mandag stod journalist og forfatter Morten Sabroe frem i Ekstra Bladet og fortalte om de groteskt ulækre toiletter, som mødte ham, da han for nylig var indlagt på Hvidovre Hospital.

Sabroes historie kommer efter, at Ekstra Bladet med kampagnen 'Tør du blive syg?' den seneste tid har fortalt adskillige historier om de enorme problemer, som sundhedsvæsenet kæmper med.

Se også: Forfatter efter hospitalsindlæggelse: Fy for helvede en svinesti

Morten Sabroe fik i går selskab af journalist og forfatter Gretelise Holm, som til Ekstra Bladet fortalte, hvordan hendes mand for en måned siden døde under et rutinebesøg på Herlev Hospital. Selv om parret var på et hospital, kunne det nærmeste personale ikke hjælpe - de skulle have ringet 112, men gjorde det ikke.                  

Tidligere på året var Ritt Bjerregaard på banen med skarp kritik af den mad, som blev serveret for hende på Bispebjerg Hospital. Det er en kritik som hospitalets direktør Janne Elsborg har lyttet til.

Se også: Hospitalsdirektør efter kendiskritik: - Vi har en stor opgave

Vi arbejder på at gøre udbudet mindre, men gøre maden mere appetitligt og lækkert. Men generelt har vi ikke fået mange klager over maden og mit indtryk er, at vi godt kan gøre det bedre, men at maden ikke er utilfredsstillende, siger Janne Elsborg til Ekstra Bladet.

Hun har læst historien om Gretelise Holms mand Knut og kan godt genkende de pårørendes pointe om, at sundhedsvæsenets har vokset sig så stort, at det ikke længere hænger sammen.

- Jo større vores funktioner bliver og jo mere vi samler specialerne på samme sted, jo større er vores opgave med at skabe sammenhæng.

- Når vi hele tiden skal spare, så kan man enten vælge at sende grønthøsteren ud eller man kan vælge at lave strukturelle besparelser, hvor vi samler funktionerne. Dermed bevarer man kvaliteten, men det giver nogle organisatoriske udfordringer, siger Janne Elsborg.

- Kan I følge med?

- Vi bruger rigtigt meget energi på det, men vi kan godt blive bedre, siger Janne Elsborg, som forklarer, at hospitalet får en del henvendelser fra patienter om netop dette problem.

- De henvendelser går på, at vi informerer på samme måde eller på, at der ikke er sammenhæng, fordi patienterne måske både går hos egen læge samt hos speciallæger på to til tre hospitaler. 

1 af 2 På Bispebjerg Hospital erkender direktør Janne Elsborg, at fusioneringer har svækket sammenhængen. Polfoto
2 af 2 Gretelise Holm mistede sin mand, efter de ikke fik den nødvendige hjælp, selvom de befandt sig på Herlev Sygehus - fordi der ikke blev ringet 112, da han fik et hjerteanfald. Foto: Polfoto
26 kommentarer
Vis kommentarer