Hotel-personalet afslører: Dette fortæller vi aldrig gæsterne

Skræmmende, klamt og forfærdeligt!

Der er rigtig mange ting, du aldrig får at vide af personalet på dit hotel. Indtil nu. (Foto: Colourbox)
Der er rigtig mange ting, du aldrig får at vide af personalet på dit hotel. Indtil nu. (Foto: Colourbox)

Et par dage på et hotel lyder måske som et behageligt afbræk i din travle hverdag. Men ved du egentlig, hvad der foregår bag hotellets lukkede døre, når du ikke er tjekket ind?

Det gør vi nu, takket være en bruger af spørgsmål-svar-siden Quora, som har spurgt det åbne forum, hvilke hemmeligheder, ansatte i hotelbranchen aldrig fortæller dig.

Det er der kommet mange både grusomme og decideret ulækre svar ud af. Her er et udvalg af de mest gruopvækkende svar fra hotelmedarbejdere:

Mange dødsfald
Det sker overraskende ofte, at folk dør på hotelværelser, og det er tilsyneladende sjældent, at disse dødsfald kommer frem i offentligheden.

Quora-bruger Marco Scolari, som har arbejdet i Las Vegas i mange år, fortæller, at de fleste dødsfald var folk, der havde taget en overdosis på deres hotelværelse. Også selvmord og uheld var ikke sjældne syn – men de kom ifølge ham aldrig frem i medierne.

Også Susan Barry kan fortælle om en veninde, som efter en hård dag på jobbet blev ringet op sent om aftenen, fordi en hotelgæst var sprunget i døden og landet på fortovet. Kun få timere senere blev hun vækket igen, fordi en person var blevet skudt på et af værelserne.

Skidt i sengen
Flere beretter om, at sengetæpper næsten aldrig bliver vasket, fordi rengøringspersonalet sjældent har tid til det. Det samme gør sig gældende for lagnerne:

’Ikke kun de ubrugte lagner, men generelt’, skriver Peter Mayer.

’Billige og uhumske hotel- og motel-managere og –ejere opfordrer personalet til at tjekke, om lagnerne ser rene ud. Hvis de gør, skal de bare stramme dem lidt i hjørnerne’.

Og hvis nogen, skriver den samme Quora-bruger, har tisset i sengen, sker det, at madrassen bare bliver rejst op, så den kan tørre hen over natten. Når den er tør, bliver den blot vendt om.

Generelt, fortæller Brent Decker, er madrasserne på hotelværelser utroligt gustne. De er opbevaringsstedet for litervis af spildt vin, kropsvæsker og afføring.

Inventaret er bakteriebomber
Brug aldrig glassene på hotelværelset, med mindre du selv har vasket dem op før brug. Sådan lyder rådet fra Peri Collins, som også kan fortælle, at skufferne i garderoben ikke er på rengøringspersonalets liste. Så du deler bakterier med de tidligere gæster, som har haft deres beskidte undertøj liggende i skuffen.

Også fjernbetjeningen er et bakterielt kapitel helt for sig. De mange tidligere gæsters beskidte fingre har – måske ikke så overraskende – rørt ved betjeningen.

Og så gør du nok klogt i heller ikke at bruge kopper og eventuelle tallerkener og bestik. Der er nemlig ifølge Quora-brugerne stor sandsynlighed for, at de er blevet rengjort med den samme klud som toilettet.

Du får ikke dine glemte sager tilbage
Tammy Geist Long indrømmer, at hun aldrig ringer til gæster, som har glemt ting på deres værelse – uanset hvad det er, de har glemt. Det skyldes, forklarer den tidligere hotelejer, at de ansatte intet kender til gæsternes privatliv.

’Vi kunne aldrig vide, om Mrs. Smith ville tage telefonen og sige, at Mr. Smith ikke var på vores hotel sidste weekend, for han havde været til tandlægekonference i Toledo’.

Læs også med her, hvor en stewardesse afslører sine passagerers fem allerværste vaner.

Og her er sedlen, du ikke vil finde på dit hotelværelse. Det var en harmløs besked, men en meget ulækker sandhed.

63 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere