Hver anden mand har potens-problemer

Du er ikke alene. Halvdelen af alle mænd over 40 år har problemer med potensen. Også et stigende antal yngre mænd bruger nu potensmidler

Det kniber med potensen hos mange danske mænd over 40 år. Arkivfoto: Colourbox
Det kniber med potensen hos mange danske mænd over 40 år. Arkivfoto: Colourbox

Det er langt fra unormalt at have problemer med at få den op at stå engang imellem. Omkring halvdelen af alle danske mænd over 40 år har i perioder oplevet besvær med at få rejsning.

Det skønner Astrid Højgaard, ledende overlæge på Sexologisk Klinik ved Aalborg Sygehus, Peter Lyngdorf, overlæge på Klinik for seksuelle dysfunktioner samt sexolog Maj Wismann.

Men hvis problemet er længerevarende, kan det – udover at gøre sexlivet besværligt – både gå ud over mandens selvtillid, ødelægge parforholdet og få partneren til at påtage sig skylden uden grund.

- Rejsningen er central for mandigheden. Hvis mænd har rejsnings-problemer, kan de synes, at de ikke er rigtige mænd, og de føler sig halvamputerede. Det går selvfølgelig også ud over parforholdet. Og det er svært at have rejsningsbesvær og skulle ud for at score i byen, siger Astrid Højgaard, ledende overlæge på Sexologisk Klinik ved Aalborg Sygehus.

Det er faktisk ikke helt lige til at få rejsning. Der er nemlig mange forskellige faktorer, der skal spille sammen, for at det skal lykkes, forklarer Astrid Højgaard:

- Blodcirkulationen til penis skal fungere, nerverne skal have det godt, og der skal også være nok mandlige kønshormoner. Det betyder også noget, hvordan man i øvrigt har det rent fysisk og psykisk.

Den ledende overlæge forklarer, at diabetes er en af de store sexdræbere sammen med blodtrykssygdomme. Men livsstilen har også betydning for rejsningen. Fedme og rygning er dårligt for evnen til at få rejsning. Psykisk kan både stress, depression og andre psykiske sygdomme forårsage rejsnings-besvær.

Læs mere i EKSTRA:

S Det anslås, at halvdelen af alle mænd over 40 år har haft problemer med rejsningen. (Foto: First Light) Sex og samliv Hver anden mand har rejsningsbesvær: Salg af potenspiller eksploderet

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere