Josefine skreg om hjælp, men fik ingen

I flere år led 22-årige Josefine Fristed voldsomt af en spiseforstyrrelse. For få uger siden begik hun selvmord efter forgæves at have tryglet Region Hovedstaden om hjælp

Her fortæller Helle Fristed om, hvordan Josefines råb om hjælp ikke blev hørt (Video: Cecilie Guldberg)

HJÆLP OS: Har du en spiseforstyrrelse og har du svært ved at få behandling - så fortæl din historie til os i en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

'Aktuelt er jeg så langt ude i min spiseforstyrrelse, at jeg simpelthen ikke kan vente en måned på jeres samtale, om en måned er jeg her ikke mere.'

Så klar i mælet var 22-årige Josefine Fristed, da hun dagen før hun begik selvmord, sendte en e-mail til Region Hovedstaden.

- Regionen tog slet ikke Josefines situation alvorligt på noget plan. De tog ikke hendes spiseforstyrrelse alvorligt. De tog ikke hendes ord alvorligt, da hun sagde, at hun ville hoppe ud foran et tog, mener Helle Fristed, som er Josefines mor.

I dag står hun sammen med Josefines søster Pernille Fristed frem i Ekstra Bladet og fortæller hele historien om Josefines sygdom, om hvordan hun i ugevis forsøgte at råbe Region Hovedstaden op og hvordan Josefine til sidst tog sit eget liv.

Mandag kl. 11.00 på eb.dk kan du chatte med Helle og Pernille Fristed

Josefine Fristed havde lidt af spiseforstyrrelsen bulimi siden 9. klasse. Men for fire år siden havde hun succes med intensiv behandling på det specialiserede privathospital Kildehøj. Så da hun fik et tilbagefald og sygdommen fuldstændig overtog styringen af hendes liv, ville hun meget gerne tilbage til Kildehøj.

Hendes læge henviste hende til dagbehandling, og i henvisningen nævnte lægen Kildehøj.

Mere end to uger efter henvisningen blev sendt, fik Josefine regionens tilbud: En samtale på Psykiatrisk Center Stolpegård om cirka fire uger.

Josefine Fristeds bulimi begyndte allerede i 9. klasse. (Foto: Privat) Tæt på Josefines sidste nødråb: 'Jeg er her ikke om en måned'

Josefine og hendes mor vidste, at tilbuddet om en samtale slet ikke var nok. Josefine havde brug for omfattende hjælp og hun havde brug for den nu.

Men da Josefine skrev tilbage, at hendes selvmordstanker var så påtrængende, at hun ikke ville være i live om fire uger, fik hun besked fra Stolpegården om, at regionen med sit tilbud havde levet op til tidsfristen på 60 dage. 

Den overlæge, som svarede, tilbød at omvisitere Josefine til dagbehandling på Gentofte Klinik for Spiseforstyrrelser, men understregede at der også her kunne være ugers ventetid. Derfor rådede overlægen Josefine til at henvende sig på psykiatrisk skadestue, hvis hendes selvmordstanker blev for påtrængende.

Samfund - 12. feb. 2015 - kl. 10:06 Skolepigen Nadia kæmper for sit liv

Det havde Josefine forsøgt få uger forinden. Hendes mor havde nemlig hastet hende på psykiatrisk skadestue på Hillerød Hospital, da Josefine havde fortalt, at hun havde planer om at tage sit eget liv og at hun derfor havde skrevet afskedsbreve til familie og venner.

- På psykiatrisk skadestue gjorde jeg det helt klart, at jeg ønskede, at min datter skulle tvangsindlægges, fordi jeg var bange for, at hun ville skade sig selv, fortæller Helle Fristed.

I Josefines journal har lægen noteret adskillige faresignaler blandt andet, at den 22-årige pige tidligere havde forsøgt selvmord.

Men Josefine var uenig med sin mor, hun ville ikke indlægges og trods faresignalerne vurderede lægen, at Josefine ikke havde en øget selvmordsrisiko. Hun fik lov at tage hjem på den betingelse, at regionens akutteam ville kunne få fat på hende samme aften og næste morgen.

Da Josefine Fristed nogle uger senere løb panden imod muren hos Stolpegården gav hun op. Tidligt om morgenen 18. februar blev hun dræbt, da hun satte sig på skinnerne foran et gennemgående tog på Rungsted Kyst station. I sit afskedsbrev retter Josefine en skarp kritik imod regionen.

Derfor står familien frem

  • Josefine Fristeds familie har kontaktet Ekstra Bladet, fordi de vil hjælpe andre bulimi-ramte og deres familier.
  • Josefines mor, Helle Fristed, forklarer her, hvorfor de vælger at stå frem: 'Vi fortæller Josefines historie, fordi det var Josefines udtrykkelige ønske. Hun ville ikke dø forgæves, hun ville gerne råbe Region Hovedstaden op, hun ville gerne sørge for, at andre piger ikke skulle lide hendes skæbne, men kunne komme i behandling, når det var alvorligt. Og at der blev troet på dem og handlet på dem'.

Regionen klapper i

Hos Region Hovedstaden er man i gang med at undersøge, om der er sket fejl i behandlingen af Josefine og derfor vil Peter Treufeldt, vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri, ikke udtale sig om den konkrete sag.

- Det er vigtigt for mig at sige, at vi er dybt berørte af denne tragedie. Men så må jeg også sige, at jeg ikke kan udtale mig om den konkrete sag, fordi vi er i fuld gang med at lave en dybdegående analyse af hele forløbet for at se, om der er sket fejl og om der er noget, vi kan lære af, siger han til Ekstra Bladet.

- Hvad er normal procedure, når en ung pige, som tidligere har forsøgt selvmord, henvender sig på psykiatrisk skadestue og fortæller, at hun vil begå selvmord?

- Proceduren er, at man spørger ind til, hvordan disse selvmordstanker er, så man kan lave en vurdering af, hvad risikoen er for selvmord, så vi kan finde ud af, hvad vi skal stille op, siger Peter Treufeldt.

Han forklarer, at tidligere selvmordsforsøg automatisk betyder, at en persons selvmordsrisiko er øget. Samtidig kan konkrete planer om, hvordan man vil begå selvmord være et faresignal, som betyder, at risikoen for selvmord er øget.

- Men i den konkrete sag er disse faresignaler til stede. Hvordan kan man så vurdere, at Josefines risiko for at begå selvmord ikke er øget?

- Jeg kan ikke udtale mig om den konkrete sag. Det er den konkrete situation, der er bestemmende for, hvad man vurderer, at den konkrete risiko er. Men det er rigtigt nok, at i sådan nogle tilfælde, som du nævner, skal man være ekstra opmærksom, for det kan være faresignaler.

Selvmordssignaler: Det skal du holde øje med

Landet over findes der rådgivningstelefoner, som kan hjælpe dig, hvis du går med tanker om selvmord eller hvis du frygter at personer tæt på dig overvejer selvmord. Numrene kan du bl.a. finde på Center for Selvmordsforsknings hjemmeside www.selvmordsforskning.dk.

Nogle personer har en forøget risiko for at forsøge selvmord. Det gælder personer med psykiske sygdomme samt personer med kroniske fysiske sygdomme. Deres risiko er størst i tiden lige efter diagnosen er blevet stillet.

Arbejdsløse, ensomme personer samt personer som tidligere har forsøgt selvmord eller har pårørende, som har forsøgt det, har også en øget selvmordsrisiko.

Stor håbløshed, vrede, tab af kontrol, udtalt mindreværd, stærk skyld- og/eller skamfølelse, vedvarende tristhed og angst er følelser, som kan tyde på, at en person overvejer selvmord.

Et forøget forbrug af alkohol eller andre rusmidler, interesse i døden, mareridt, stærk uro, ophidselse og aggression kan være faresignaler.

Bliver en person patisk, tilbagetrukket eller manisk, kan det også være faresignaler.

Koncentrationsbesvær og ændrede sovevaner kan også være et faresignal.

Ændrede madvaner kan også give et fingerpeg om, at noget er galt.

Mister en person pludselig interessen i at have venner eller sin hobby, er det også mulige faresignaler.

Udsagn så som "Jeg er her nok snart ikke mere", "Jeg vil ikke mere" eller "Jeg vil bare væk herfra" er også mulige signaler på selvmordadfærd.

Kilde: Center for Selvmordsforskning

Bulimi kan være svært at opdage

Cirka 30.000 danskere lider af spiseforstyrrelsen bulimi.

Bulimi er episoder med spiseanfald med efterfølgende opkastninger, overdreven motion og overdrevent brug af afføringsmidler.

Unge med bulimi er ofte normalvægtige, hvilket kan gøre det svært at opdage sygdommen.

Kun cirka halvdelen af alle bulimi-patienter bliver helt raske, og de har øget risiko for selvmordsforsøg og selvmord.

De hyppige opkastninger kan have alvorlige fysiske konsekvenser. De kan blandt andet ødelægge de indre organer, skabe blødninger og ætsninger i mave og spiserør og forstyrre hjerterytmen.

Kilder: LMS og Sundhedsstyrelsen

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere