Kvinder gemmer gammel makeup: Risikerer blodforgiftning og meningitis

Forskere har fundet livsfarlige bakterier i den makeup, du gemmer i makeup-tasken

Kvinder gemmer deres makeup alt for længe og udsætter sig selv for en stor risiko for infektioner, lyder det fra eksperter. (Foto: Colourbox)
Kvinder gemmer deres makeup alt for længe og udsætter sig selv for en stor risiko for infektioner, lyder det fra eksperter. (Foto: Colourbox)

En femtedel af kvinder kan sagtens finde på at gemme deres makeup i op til fem år, hvis det ikke er blevet brugt før udløbsdatoen.

Det viser en undersøgelse ifølge Daily Mail.

Undersøgelsen kommer i kølvandet af et nyt studie fra London Metropolitan University, som viser, at gammel makeup indeholder store mængder af livsfarlige bakterier.

Forskere har tjekket fem forskellige gamle makeup-produkter, blandt andet en makeup-børste, en foundation og en lipgloss. I produkterne fandt de både enterokokbakterier, som er en af de hyppigste årsager til meningitis og også kan forårsage blodforgiftning og lungebetændelse.

Folkene bag undersøgelsen fandt også en bakterie, som ifølge dem kan give bakteriel vaginose (betændelse i skeden), aeromonas, der kan forårsage mavetarminfektion og sårbetændelse, og hudstafylokokker, som ifølge forskerne er resistente overfor antibiotika. Desuden fandt de forskellige bakterier, som kan give akne og andre hudsygdomme, og urinvejsbetændelse.

Den nye undersøgelse er foretaget blandt 5000 britiske kvinder, der er blevet adspurgt om deres makeup-vaner. Her svarer hele 25 procent, at de opbevarer deres makeup i op til et år, selvom sundhedsmyndigheder anbefaler, at man maksimalt gemmer sine skønhedsprodukter i tre måneder, før man erstatter dem med nye. 20 procent gemmer makeuppen i et år eller mere, hvilket er dobbelt så lang tid, som det anbefales.

Desuden fortæller 10 procent af kvinderne, at de har en læbestift i makeup-pungen, som er over tre år gammel. Det er to år mere end udløbsdatoen.

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, mener dog ikke, der er grund til panik. De bakterier, der er fundet i undersøgelsen, er bakterier, vi i forvejen har masser af i vores hud, fortæller han.

- Naturligvis skal man ikke smøre sig ind i produkter, som er propfyldt med bakterier. Derfor skal man skele til udløbsdatoen, - og så kan der jo i øvrigt være mange andre gode grunde til ikke at anvende produkter, som har passeret udløbsdatoen, siger Hans Jørn Kolmos til Ekstra Bladet.

I den britiske rundspørge afslører flere kvinder også flere usædvanlige ting, som de kan finde på at opbevare sammen med deres makeup. Herunder kønshår, hæmoride-creme, guitar-plektre, hesteshampoo, en skruetrækker og en hamster-hårbørste. Én kvinde fortæller, at hun altid har en håndfuld katte-godbidder i makeup-tasken:

- Jeg bruger katte-kiks til at distrahere min kat, mens jeg forsøger at lægge makeup. Han kan godt lide at lege med mine børster, fortæller kvinden.

Hvor meget ved du i øvrigt om, hvad der foregår på dit hotel, når du ikke er tjekket ind. Her indrømmer hotel-personalet skræmmende, klamme og forfærdelige ting, som de ellers aldrig fortæller deres gæster.

8 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere