Mænd tror, deres koner er tykke

...og det tænker kvinderne i øvrigt også selv. Ekstra Bladet sætter fokus på danskernes forhold til vægten

Flere normalvægtige kvinder end mænd, tror de er for tykke. Foto: Linda Johansen
Flere normalvægtige kvinder end mænd, tror de er for tykke. Foto: Linda Johansen

Kvinder er hårdere ved sig selv, end mænd er, når det gælder deres vægt. De seneste tal fra Den nationale Sundhedsprofil viser, at 41 procent af de normalvægtige kvinder mener, deres vægt er for høj. For mænd er det kun 18 procent.

En undersøgelse, som sociolog Vibeke Tornhøj Christensen har lavet blandt 1860 danskere viser derudover, at ikke alene overvurderer undervægtige og normalvægtige kvinder deres egen vægt og mener, de bør tabe sig.

Der er også en tendens til, at mænd, der er gift med en kvinde, som egentlig er normalvægtig, tror, at hun vejer for meget.

– Det er udtryk for et generelt syn på kvinders vægt – både blandt dem selv, men også deres mænd og kærester og i samfundet generelt. Kvinder skal ikke veje ret meget, før de opfattes som overvægtige, siger Vibeke Tornhøj Christensen og tilføjer, at et lignende mønster kan ses blandt børnefamilier.

Piger dømmes som overvægtige
– Ud fra børns aldersmæssige og kønsmæssige bmi skal der mindre til, før forældrene begynder at se pigerne som overvægtige end drengene. Så allerede fra barnsben er der altså forskel på, hvornår man som henholdsvis pige og dreng opfattes som tyk.

Se også: Vi lyver om vores vægt: Så lidt vejer Poul Madsen

Ifølge psykolog Camilla Holst, der arbejder for Falck Healthcare er kvinder til en vis grad selv med til at skabe en forkert forståelse af, hvad der er overvægt, og hvad der er normalt.

- Kvinder har en meget stor tendens til at tale rigtig meget om deres sundhedsideal og er meget ekspressive i forhold til, at de ikke lever op til det. Mænd er generelt anderledes på det punkt. Enten lader de som ingenting, eller også går de ud og laver de der 150 armbøjninger, men de taler ikke om det. Det er noget de gør, lyder det.

Ekstra Bladet sætter nu fokus på danskernes forhold til deres vægt. 21 kendte danskere står frem og viser hvad de vejer. De gør det for at afmystificere den sladrehank, mange af os har stående i soveværelset eller på badeværelset. For at vise, at tallet trods alt bare er et tal. Og demonstrere, at vi alle er forskellige bygget.

Vis os din vægt

Har du mod på at stille dig op på vægten og vise, hvad du vejer? Ekstra Bladet søger mænd og kvinder i alle størrelser, som har mod på at være med til at bryde tabuet.

Vil du være med eller i første omgang høre mere om projektet, så skriv til krop@eb.dk

I Plusartiklen herunder kan du zoome ind på Kåre Quist, Didde fra Bryggen, Jesper Skibby, Annette Heick, Hans Engell og 16 andre kendte, der alle stiller sig på på badevægten og fortæller om deres forhold til deres krop.

Krop og træning 21 kendte bryder tabu: Her er vores vægt

Vi vil gerne tabe os
Formålet med projektet er ikke at slå nogen oven i hovedet med, at de vejer for lidt eller for meget. Det er rigtig mange af os nemlig ret gode til selv.

Vibeke Tornhøj Christensens undersøgelse viser også, at danskerne generelt er langt fra tilfredse med deres egen kropsvægt. Hele 69 procent af kvinderne og 60 procent af mændene vil gerne tabe sig. Tallene er fra 2007, men de er formentlig mindst ligeså aktuelle nu som dengang.

– Om noget tror jeg, at der er kommet endnu mere fokus på krop og vægt – specielt for de yngre årgange og nok også især for mændene. De bliver i højere grad end tidligere bedømt på udseendet.

Psykolog Camilla Holst, der arbejder for Falck Healthcare, har samme opfattelse:

– Både drenge og mænd er blevet underlagt kropsidealerne i højere grad end tidligere. Drenge er mere opmærksomme på, hvordan de skal se ud, end nogensinde, og for voksne mænd gælder det om ikke at sakke bagud, lyder det.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen