Næsten en halv million danskere lever med hjertekarsygdomme

Flere overlever konsekvenserne af hjertekarsygdomme, men sundshedssystemet glemmer patienterne, når først de bliver udskrevet, mener Hjerteforeningen, der efterlyser årlige kontrolbesøg og mere information

En jagende smerte i venstre arm, følelsen af et tøndebånd, der strammer over brystkassen, åndenød og koldsved på panden. Hjertekarsygdomme som en blodprop i hjertet dræber mere end hver fjerde dansker, og det gør den til den anden største dræber herhjemme. 

Heldigvis er behandlingen af sygdommen blevet bedre, og det betyder, at flere danskere overlever og lever med en alvorlig hjertesygdom, fortæller Gunnar Vagn Hagemann Jensen, ledende overlæge på kardiologisk afdeling på Roskilde Sygehus.

- Udstyret er blevet bedre, der er kommet ny effektiv medicin, og lægerne er blevet dygtigere. Desuden er der kommet øget opmærksomhed på sundere livsstil. Derfor overlever flere sygdommen.

- For at de kan få et godt liv, er det vigtigt, at man sikrer et integreret forløb mellem sygehus, praktiserende læge og kommune, så patienten ikke tabes mellem to stole efter sygehusbehandlingen.

428.000 danskere er ramt af hjerte-kar-sygdom og lidelsen til den anden største dræber herhjemme (Foto: Helle Arensbak). Tips og guides 428.000 er syge: Sådan får du et sundt hjerte

I øjeblikket lever mere end 428.000 danskere med en hjertekarsygdom, der eksempelvis øger risikoen for en akut blodprop i hjertet. Fortsætter udviklingen vil der ifølge Hjerteforeningen være 480.500 personer med hjertekarsygdomme i 2020. 

Det stigende antal danskere, der gennem mange år følges gennem livet med hjertekar-sygsom, giver nye udfordringer. For at sygdommen ikke får lov til at udleve sin nådesløse natur, er det vigtigt, at den holdes i skak. Desværre er hospital, praktiserende læge og kommune ifølge Hjerteforeningens formand Henrik Steen Hansen ikke altid lige gode til at snakke sammen om den enkelte patients behov

- Vi ser desværre, at vi mister nogen i overgangen fra sygehus til praktiserende læge, fordi der ikke bliver taget hånd om dem, efter de bliver udskrevet. 

- Kontakten med den praktiserende læge skal styrkes, og det er blevet overset, siger Henrik Steen Hansen.

Livslang støtte
Formanden understreger, at hjertepatienter nemlig langt fra er helbredt, bare fordi de er blevet opereret.

- Vi har brug for at sikre en livslang rehabilitering, og der er ingen tvivl om, at indsatsen skal styrkes, siger Henrik Steen Hansen, formand for Hjerteforeningen.

Han mener, at der skal indføres en årlig kontrol hos hjertepatientens egen læge, så lægen kan sætte ind over for risikofaktorer, så sygdommen ikke får lov til at udvikle sig unødvendigt.

Hækkerup: Samarbejdet er ikke godt nok
Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) erkender, at det danske sundhedsvæsen har en udfordring, når det gælder om at få hospitaler, praktiserende læger og kommuner til arbejde bedre sammen om behandlingen af de 428.000 hjertesyge danskere.

- Det her er en af de store udfordringer sundhedsvæsenet står med. Man skal være sikker på, at den overdragelse sker optimalt, så patienten ikke bliver tabt, siger ministeren til Ekstra Bladet.

- Er det ikke spild af gode kræfter, at man har et godt hospitalssystem, og så taber man patienten på gulvet, fordi systemet ikke taler ordentligt sammen?

- Jo, det er det. Og det bliver endnu mere pinagtigt, når man har dygtige hospitaler, når man har praktiserende læger der vil og kan, og man har kommuner, der er gode til genoptræningsopgaven, og man så taber det på grund af kommunikation og misforståelser. Derfor bliver vi ved med at arbejde på at sikre at sundhedsaftalerne bliver sådan, at kommuner, regioner og praktiserende læger bliver bedre til at arbejde på tværs, siger ministeren.

19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere