Nominer din sundhedshelt: Lone går ekstra for de ældre

Plejehjemsmedarbejderen Lone Botoft Sørensen er en af dem, som er blevet nomineret i 'Danmarks sundhedshelt'-konkurrencen

Hvem har gjort dit hospitalsophold til noget positivt? Nominer din 'sundheds-helt' herunder og vær med til en hyldest af det personale, der løber stærkt for at hjælpe dig bedst gennem din sygdom. (Arkivfoto: Polfoto)
Hvem har gjort dit hospitalsophold til noget positivt? Nominer din 'sundheds-helt' herunder og vær med til en hyldest af det personale, der løber stærkt for at hjælpe dig bedst gennem din sygdom. (Arkivfoto: Polfoto)

'Lone Botoft Sørensen - hun har altid brændt for at gamle mennesker skal have det godt, og den bedste behandling'.

Sådan lyder et indlæg af af en anonym bruger på ekstrabladet.dk.

Nomineringen sker i forbindelse med Ekstra Bladets kampagne 'Tør du blive syg', hvor vi sætter fokus på de mange udfordringer, der er i sundhedsvæsnet.

Men der skal bestemt også være tid til at hylde dem, der knokler hårdest i systemet.

'Hun har altid ydet en ekstra indsats, for at plejehjemsbeboere, har fået masser af gode oplevelser, rejser og lækker mad,' skriver brugeren i nomineringen.

Lone Botoft Sørensen arbejder i Københavns Kommune, og hun har de sidste 37 år beskæftiget sig med ældre mennesker.

Ældre skal også shoppe

Hun er meget smigret over nomineringen, da Ekstra Bladet fanger hende over telefonen.

- Det er da så dejligt. Den er jeg virkelig glad for, siger Lone Botoft Sørensen og fortsætter:

- Jeg har været så heldig, at jeg har mulighed for at gøre en forskel. Jeg tænker meget på, hvordan jeg selv gerne vil behandles, når jeg bliver gammel, og det tager jeg selvfølgelig med ind i mine overvejelser, og det tager jeg med i mit arbejde, selvfølgelig i samråd med den ældre.

Hun kan godt mærke, at hun og hendes kollegaer er i tidspres på plejehjemmene, og det enkelte gange går ud over patienterne.

- Man skal ikke sættes hen i et hjørne, fordi man kommer på plejehjem. Man skal stadig have lov til at være ren, pæn og lækker hele tiden. Man skal stadig have lov til at komme ud og shoppe, hvis man kan lide det, siger hun og griner.

- Men hvis man har nogle gode medarbejdere, som brænder for det de laver, så er der tid til at gøre lidt ekstra for de ældre.

Nominer din helt
Vær med til at nominere og stemme på din favorit til titlen 'Danmark sundhedshelt'.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Sammen kan vi hylde de mange, der hver dag gør en forskel og derfor fortjener at blive set, hørt og hædret.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

5 kommentarer
Vis kommentarer