Ny chok-viden: 14 dages arbejde kan give asbest-kræft

Håndværkerne og gør-det-selv mænd skal tage sig i agt. Bare to til fire ugers udsættelse for asbest kan forårsage livsfarlig kræft, viser ny viden. Kræftens Bekæmpelse og flere fagforbund kræver kortlægning af asbest i Danmark

Arkivfoto: POLFOTO
Arkivfoto: POLFOTO

Ny dansk viden viser, at kun få ugers arbejde med asbest kan forårsage lungehindekræft. En uhelbredelig kræftform, som typisk koster patienter livet et år efter, at diagnosen er stillet.

Læs også: Kommune vil sende ledige i farligt asbest-job

For at forhindre flere dødsfald kræver Kræftens Bekæmpelse og hovedforbundet LO nu en kortlægning af asbest, der nu er forbudt, men tidligere blev brugt i blandt andet eternit-tage.

- Polen har en national handlingsplan, der går ud på, at al asbest skal være kortlagt og væk før 2032. Sådan en handlingsplan bør Danmark også have, siger Ulrik Spannow, der er miljøkonsulent i Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT-Kartellet), der består af syv LO-forbund.

400 får asbest-kræft hvert år
Kravet kommer, efter at en ny dansk videnskabelig artikel i Ugeskrift for Læger har vist, at bare to til fire ugers udsættelse for asbest kan forårsage lungehindekræft.

Ifølge én af artiklens forfattere er det overraskende, at en så kortvarig udsættelse for asbest kan forårsage lungehindekræft.

LÆS OGSÅ: Asbest-enke: Min mands lunge lignede en rosin

- Artiklen i Ugeskrift for Læger skal gøre opmærksom på, at der tilsyneladende skal meget lidt til for at øge risikoen. Lungehindekræft er en sjælden, men meget alvorlig sygdom, siger Rolf Petersen, der er ledende overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik på Slagelse Sygehus.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse skønnes det, at der i Danmark er cirka 400 tilfælde af asbest-relateret kræft årligt, hvoraf cirka 100 er lungehindekræft.

Gået i glemmebogen
Støvet fra asbest er så kræftfremkaldende, at koner og kærester til mænd, der har arbejdet med asbest, også er blevet syge af det.

Forskning fra Aalborg Universitetshospital viser, at 11 ud af 24 kvinder har fået lungehindekræft, alene fordi de boede sammen med et familiemedlem, der har arbejdet med asbest.

Læs også: Asbest-støv fra far kan ramme mor

Hvordan de er blevet udsat for asbesten, viser forskningen ikke.

- Men når vi taler med kvinder med lungehindekræft, så nævner de altid selv vasketøjet. De har rystet deres mænds eller fædres vasketøj, før de har smidt det i vaskemaskinen, og det har støvet helt vildt, sagde Ulla Møller Weinreich til DR Nyheder sidste efterår.

Kræftens Bekæmpelse støtter kravet om en kortlægning af asbest.

LÆS OGSÅ: Politisk pres på ministre: Kræve kræft-risiko kortlagt

- En fornuftig kortlægning er en god idé, fordi asbest er gået i glemmebogen. Mange unge håndværkere er ikke klar over, at gamle bygninger kan være isoleret med asbest. De ved ikke, hvor farligt det er, fordi de var børn eller ikke født, da problemet var fremme i 70'erne og 80'erne, siger Johnni Hansen, der forsker i arbejdsmiljø og kræft hos Kræftens Bekæmpelse.

Rolf Petersen fra Arbejdsmedicinsk Klinik anbefaler også en kortlægning.

- Hvis du ikke ved, at der er asbest på for eksempel byggepladsen, tager du ikke dine forholdsregler med maske og støvafvisende dragt. Derfor synes jeg personligt, at det er vigtigt at få kortlagt asbesten, siger den ledende overlæge.

Nordjylland har flere tilfælde af lungehindekræft end andre landsdele, fordi asbest tidligere blev brugt i produktionen på blandt andet Dansk Eternit Fabrik i Aalborg, Aalborg Portland og lokale skibsværfter.

Det offentlige skal gå foran
En national kortlægning kan være ressourcekrævende. Derfor foreslår BAT-Kartellet, at det offentlige går foran som det gode eksempel.

- Kommunerne kunne for eksempel kortlægge, hvor der er asbest i den kommunale bygningsmasse. De kunne jo starte med vuggestuer, børnehaver, skoler og gøre det skridt for skridt, siger miljøkonsulent Ulrik Spannow.

Læs også: Livsfarligt støv drev rundt i villakvarter

Et forslag, der støttes af arbejdsmediciner Rolf Petersen.

- Jeg tror faktisk ikke, at det er en vanvittigt stor opgave. Kommunerne ved allerede en hel masse om deres bygninger, siger han.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere