Ny kolesterol-rekord: Så mange piller sluger vi

Danskerne har igen sat rekord i at spise kolesterolsænkende medicin. Flere patienter får dog pillerne uden at have brug for dem, vurderer eksperter.

Danskernes forbrug af kolesterolsænkende medicin er de sidste ti år steget med 193 procent.
Danskernes forbrug af kolesterolsænkende medicin er de sidste ti år steget med 193 procent.

Sukkersyge, muskelsmerter, grå stær og leverskader. Det er nogle af de bivirkninger, som kan være forbundet med at tage kolesterolsænkende medicin.

Men det afskrækker tilsyneladende ikke de mere end 600.000 danskere, som hvert år indløser recept på statiner og andre kolesterolsænkende lægemidler.

Forbruget har nemlig været stigende, siden Statens Serum Institut i 1996 begyndte at holde øje med danskernes pilleindtag – og i 2014 satte vi igen rekord. Her blev der udskrevet over 269 millioner doser kolesterolsænkende medicin til danskerne.

Det svarer til, at hver eneste dansker sidste år slugte 48 kolesterolpiller.

Hver eneste dansker tog sidste år i gennemsnit 48 kolesterolpiller. Plus Derfor er danskerne nordisk mester i piller

- Det er bekymrende, at forbruget er så højt. Fordi de patienter, som ikke har den positive effekt af pillerne, har stadigvæk risiko for at få bivirkningerne, forklarer Thor Grønlykke, afdelingslæge hos Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF), som er en enhed under Sundhedsstyrelsen, der holder øje med vores pilleforbrug.

Ifølge behandlingsvejledningen skal en læge udskrive kolesterolsænkende medicin, hvis patienten har en hjertekarsygdom. Men for hjerteraske danskere er et for højt kolesteroltal ikke nok til, at man skal have medicin.

Alligevel viste en undersøgelse fra IRF, at 39 procent af de danskere, som i 2009 tog kolesterolmedicin, sandsynligvis hørte til denne patientgruppe og derfor slet ikke havde brug for pillerne.

Se også: Nye choktal: Så mange piller tager danskerne

Praktiserende læge og professor i almen medicin ved Aarhus Universitet Bo Christensen, som også sidder i Hjerteforeningens bestyrelse, forklarer at danskerne flere danskere i dag overlever en hjertekarsygdom og at flere får diabetes. Derfor mener han, at det er helt naturligt at pilleforbruget stiger.

- Det kan godt være, at vi sammenlignet med andre lande har et stort forbrug, men der har været et potentiale for at forbedre behandlingen af diabetes- og hjertepatienter, mener Bo Christensen, som er med til at lave behandlingsvejledningen på området.

Det ender nok med en pille. Mediinalfirmaerne er nemlig verdensmestre i at gøre selv almindeligheder til sygdomme, der fortjener mere medicin. (PR-foto) Vagthund PR-trick: Sådan fupper pillefirmaer sig til din opmærksomhed

Han får delvis opbakning fra praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin Lars Gehlert Johansen. Han mener nemlig også, at der er nogle naturlige forklaringer på det stigende forbrug. Samtidig bakker han dog IRF op i, at lægerne fortsat behandler for mange patienter, som ikke har særlig stor gavn af pillerne.

- Jeg hører til gruppen af læger, som mener, at vi burde behandle færre. Vi ved nemlig, at vi skal behandle rigtigt mange for at en patient har gavn af pillerne. Tallene svinger fra studie til studie, men mellem 25 og 300 patienter skal have kolesterolsænkende medicin for, at vi kan forlænge levetiden for én patient, forklarer Lars Gehlert Johansen.

Han efterspørger en faglig diskussion, som kan danne fælles fodslag blandt lægerne.

- Os læger kan blive bedre på to planer. Dels til at udskrive medicin til de patienter, som virkeligt har brug for den, og dels til at lade være med at udskrive medicin til de patienter, som har meget lidt gavn af den, mener Lars Gehlert Johansen.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Forbrug
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen